Aabenraa integreret afsnit – Bordfodbold

Aabenraa integreret afsnit – Bordfodbold

Aabenraa integreret afsnit – Bordfodbold

Fællesskaber på tværs af flere afsnit – patienter og pårørende

Er det ikke skønt? Det rigtigt gode ved bordfodbold er, at man ikke kan spille alene. Man skal lige have fundet en anden, som er med på en omgang kamp og latter.

Patienterne siger:
“Det er fedt kunne lave noget lidt andet end det man ellers er vant til fra indlæggelser og at vi kan gøre det når vi har lyst, og det ikke behøves at være afhængig af personale eller tidspunkt på dagen”

“Det giver noget afveksling og det er en god måde at være sammen med andre patienter og gæster på”

“En god måde at komme af med energi på”

Personalet siger:
Bordet blev modtaget med stor glæde på afsnittet, da det var et ønske blandt mange patienter at få et bordfodboldbord. Bordet blev samlet i fællesskab af patienter og personale, hvilket nogle af de vedhæftede billeder viser. Bordet er blevet placeret i rummet ved siden af vores sanserum, hvor det altid er frit tilgængeligt for patienterne på den åbne side og selvfølgelig også kan bruges sammen med pårørende, venner osv. Der er desuden mulighed for at tilgå bordet fra de lukkede enheder, sådan at bordet er til glæde for alle patienter. Patienter har allerede haft glæde af bordet, men på grund af den ekstreme varme har de fleste patienter holdt sig til skyggen udenfor de seneste uger- så vi glæder os til at have denne ekstra aktivitet i huset når vejret igen bliver lidt mere som vi er vant til det 

Frederikshavn åbent afsnit

Frederikshavn åbent afsnit

Frederikshavn åbent afsnit

Mulighed for snak og samvær i forhaven – fælles etablering

“Her er lidt stemningsbilleder fra sidste uge, hvor bænken blev indviet. Forinden havde især de mandlige patienter sammen med vores pedel brugt et par hyggelige timer med at samle den.

Jeg gik forbi dem op til flere gange og jeg vil beskrive det som “mandehørm”. Der blev snakket om hvilken træsort bænken var lavet af, hvilken maling der var anvendt, kvaliteten og duften af træet, erfaringer med håndværk mv. Alle var afslappet og opløftet og for mig at se glemte patienterne for en stund, at de havde det psykisk dårligt.”

(På ovenstående billeder ses kun personale)

Rigshospitalet – den lukkede have

Rigshospitalet – den lukkede have

Rigshospitalet – den lukkede have

Mandags minikoncerter – med isbåde

Søren Magnussen:

Across the Universe, i psykiatrien!
Sang John Lennon, engang!
I går spillede Morten Skånstrøm og Alfred Riis nummeret!
I den lukkede have i psykiatrien på Riget!
Og det er jo det, der sker, med den levende musik der ellers normalt dukker op til meget særlige lejligheder i psykiatrien!
Musikken går på tværs af tingenes tilstand!
Den sætter spor gode steder!
Den kaster med skønhed!
“Jeg behøver ikke mere på mit cv”, sagde en af de dejlige patienter efter flere af de dejlige C.V. Jørgensen numre, som vi sang med på!
Og det var ikke fordi, han var træt af musikken, han var bare sjov!
Hvert fald min slags humor!
Og en’ sad igen lige foran musikerne og klappede med!
Og vi prøvede at have masser af tegne- og maleting med og det var en succes!
Det kan være rigtigt svært at være publikum på et lukket afsnit!
Så meget fokus og koncentration, så mange andre patienter at forholde sig til!
Det kan være lettere at tegne og kikke ned på papiret, mens man lytter til musikken!
Og bagefter sad jeg sammen med musikerne og talte lidt, som vi altid gør efter en koncert!
Om, hvad de havde oplevet!
Om hvor meget syge mennesker ligner “almindeligt” publikum!
Og om, hvad et lukket afsnit er og hvem der kommer der!
Spændende snakke, musikere er spændende mennesker!
Og både Alfred og Morten fik en samling af de fineste, forskellige slags tomater fra patienternes have af en patient, som ville bidrage til skønheden og som var godt opdraget!
Og hver gang vi ikke havde flere isbåde, hentede jeg en ny æske fra fryseren.
Vi spiste 25 is, jeg går aldrig ned på is til en koncert, under solen, med Rigets hovedbygning i baggrunden!
I skulle have været der!
Man får ligesom genetableret sin tiltro til en del af verden, når man er til koncert på den lukkede!
Og de to dygtige musikere sagde, at vi bare skulle ringe, når vi havde brug for dem igen!
Så det gør vi!
Både deres egne smukke numre og deres covernumre fungerede så godt, selv når musikerne var låst inde under koncerten!
Du kan tjekke dem ud på RIIS&SKÅNSTRØM!
Sjovt det med navnet, de var både skånsomme og vilde musikere!
“Blues er røv og gulvsand”, som Morten sagde!
Og snart begynder vi at lave koncerter på det lukkede, psykiatriske sengeafsnit i Gentofte!
Jeg glæder mig!
Og stor tak til foreningen “Håb i Psykiatrien” for is og diverse. Tjek dem ud, de har, helt ubureaukratisk, støttet masser af små projekter i hele landet!

Haveprojekt i den lukkede have

Haveprojekt i den lukkede have

Haveprojekt i den lukkede have

Lukket afsnit 19.1 – Gentofte

19.1: Vi er så taknemmelige for jeres hjælp. Vi har fået et fællesskab i haven hvor vi alle er på lige fod, vi er fælles om et projekt – det er vores alles have.
I går var vi 7 patienter og 3 personale i haven – vi havde en skøn dag. Vi graver og planter, samler trillebør, hører musik og danser. Det er en god stemning og alle deltager det de kan, i går var det meget varmt og endte i en vand kamp mellem patienter og personalet, noget alle synes var meget sjovt ?

I samarbejde med Søren Magnussen:
“….Dans med din diagnose!
Og vi stod midt i solen i går formiddags og dansede funky soul og vores bevægelser var så afslappede og lækre!
Og jeg holdt min iPad oppe i luften midt i dansen, så at de andre bedre kunne høre musikken!
Og vi var bag hegn og låste porte!
Og jeg var kun på besøg hos de dejlige patienter i den lukkede psykiatriske afdeling 19.1 i Gentofte!
Men vi dansede og ingen syntes, at vi var mærkelige, vi dansede bare med hinanden, bag hegnet, i solen!….. ”

“Aktiv Torsdag”

“Aktiv Torsdag”

“Aktiv Torsdag”

Afsnit 6221 – Rigshospitalet

Personalet skriver: Aktiv Torsdag er fortsat en kæmpe succes. Det varmer mit hjerte at se og høre hvor stor tilfredsstillelse det giver både personale og patienter. Siden sidst jeg skrev har den stået på wellness, spilleaften og kongespil (udendørs).

Jeg vil bare fortælle at det har været sådan en stor succes til aften og rigtig mange patienter har deltaget, som man bestemt ikke havde regnet med.

Selv X deltog. X fik 2 fodbade og en ansigtsmaske? (En patient, som vi har meget sparsom kontakt til).

To patienter om spilaften: ”Det er rart med et arrangement, hvor så mange deltager”. ”Det var enormt hyggeligt”.