Det er mit ydmyge ønske, at vi med Håb i Psykiatriens fællesskabende indsatser kan bidrage med en flig af meningsfuldhed og velvære og sammen skabe fornyet håb i psykiatriske patienters hverdag og deres recovery-proces.

Alle mennesker har brug for pauser, fællesskab, åndehuller og fokusflyt, så jeg finder det enormt meningsfuldt, at arbejde mod muliggørelsen af disse. Håb i Psykiatrien er også en forening, der tager handling i mødet med uhensigtsmæssigheder, og dem ser vi altså ikke så få af i psykiatrien. Derfor finder jeg også en stor glæde og ære i at være en del af det handlende fællesskab, Håb i Psykiatrien, er.