Region Sjælland – Integreret afsnit Ø3, Roskilde

Vi afslutter hermed (officielt) vores Gaveværksted.

Vi er nemlig ikke færdige endnu, vi har stadig flere hyggelige timer med vores patienter som stadig kan lave nogle smykker.

Patienterne har taget utroligt godt imod vores tiltag om Gaveværkstedet. Det er blevet til mange hyggelige timer og megen koncentration fra både patienternes- og vores side.
Det har især været en enorm stor glæde, at vores patienter kunne lave nogle kreative og selvdesignet smykker, både til sig selv men i høj grad også til deres pårørende.

Helt specielle snakke om, hvem der skal have smykket?
– hvordan er hun (der er i denne omgang kun lavet smykker til kvinder)?
– hvad vil hun sætte pris på (skal det være øreringe, eller armbånd)?
– hvilke farver skal der vælges?
– hvilke sten skal der vælges?
– hvad er betydningen for den enkelte sten?
– skal den pakkes ind?
– hvornår skal den gives?
Dette er blot nogle af de samtaleemner, som vi er kommet ind på.

Samtidig har det været en enorm stor glæde, at kunne bidrage til, at patienterne har opdaget eller genopdaget hvilke ressourcer de også rummer, selv i en svær tid som det jo er, at være indlagt.

CITATER FRA PATIENTERNE:
Ejjj den er sgu flot – hvor er du god.
Det er første gang JEG laver noget til mine børn, det plejer at være omvendt.
Hvor er jeg egentlig stolt af mig selv.
Øhm det kan jeg vel også godt lave når jeg kommer hjem, bare med nogle andre perler.

Åbent afsnit N3, Brønderslev

Der har flere gange samlet sig en gruppe af patienter omkring vores nye perlerier, især har det været et hit med perleplader og vores udendørs juletræ er dekoreret med flere personlige fortolkninger af julekugler. Da julekugle ideen kom på bordet startede Søren med at ville lave en bil, hans første bil med træ på toppen. Siden gik der Mario tema i perlerierne, og efter et par dages tilløb blev stjernen en realitet. 

Det første store hit var at sortere og mærke perler. To patienter tog initiativ til dette kæmpe arbejde og gjorde samarbejdet til en leg. Søren endte endda ud med at køre hjem og hente sine egne perler og donerede dem til afdelingen.

Flere patienter har også lavet en lille souvenir til sig selv i form af armbånd med vores nye Rocai perler. Der samler sig hurtigt to, tre fire patienter når perlerne findes frem.

Puslespillene ligger altid fremme og nogle patienter pusler for sig selv andre hygger sammen om at få brikkerne på plads.

Alle siger tak til Håb i Psykiatrien for at give mulighed for at samles om gode aktiviteter.

D2 lukket retspsykiatrisk afsnit, Sct. Hans 

Nyheden om, at bevillingen er blevet godkendt, kom som en glædelig overraskelse for patienterne, som var næsten forbløffede over, at I har valgt at støtte op om denne bowlingtur. Vi havde en dejlig dag med 4 personale og 5 patienter, der tog bussen til Ros Torv og sammen gik mod bowlinghallen.

For mange af patienterne var det en ny oplevelse at se en bowlinghal, da nogle ikke havde været der i over 20 år. Turen bød på sjov og spænding, hvor vi havde både 1. præmie og trøstepræmier på spil, hvilket gjorde konkurrencen endnu mere underholdende. Patienterne fik skudt en masse strikes af!!

Det var fantastisk at se, hvordan patienterne hyggede sig i hinandens selskab, heppede på hinanden og gav masser af high-fives, verbal støtte og ros. Der blev taget mange billeder med deres egne telefoner, som blev sendt til familie og venner, og de fortæller, at det har været en kæmpe succesoplevelse. Patienterne har også været der for hinanden, og de har været opmærksomme på, hvis nogen blev overstimulerede.

Denne oplevelse har haft en betydelig indflydelse på deres relationer og styrket følelsen af fællesskab blandt patienterne. De ser allerede frem til næste tur!

Her er et par udtalelser fra patienterne, som virkelig opsummerer deres oplevelse:

”Jeg vidste slet ikke, at det var muligt at komme ud af hospitalet og endda med andre medpatienter. Jeg synes, det er så fantastisk, at vi har kunnet komme lidt ud sammen. Jeg føler, at jeg kender mine medpatienter bedre nu, og vi er allerede begyndt at lave aftaler med hinanden efter bowlingturen.”

”Jeg var faktisk meget nervøs for at tage med, og det var derfor, jeg var lidt usikker i starten. Men jeg fortryder slet ikke, at jeg tog med. På trods af støjen og menneskerne, har jeg klaret det og haft det sjovt sammen med mine medpatienter, hvilket har styrket min tillid og relation til dem.”

”Jeg håber at vi kommer på flere ture ud af huset. Jeg føler mig som et menneske udenfor hospitalet. Jeg har hygget mig, og det er længe siden det er sket”

”Jeg har ikke set en bowlinghal eller bus i over 20 år. Det var den vildeste tur, og jeg har aldrig haft en bedre dag. Jeg har sendt alle billeder til min mor og søster, og de synes, det er fantastisk, at vi kan komme ud af hospitalet.”

Region Syddanmark – Åbent og lukket afsnit P3 Svendborg

Patienter, pårørende og personale har været inviteret til juleklip på P3 i Svendborg, der har været arrangementer både på vores åbne side og vores lukkede side. Bordet har været ”dækket” med masser og papir, skabeloner, lim, glimmer, sakse og meget mere. Der har lydt julemusik fra højtaleren. Vi fortsætter med juleklip frem til jul.    

En patient udtaler: ”Jeg har lært de andre patienter bedre at kende, det har skabt en masse hygge, gode snakke og sygdommen har været glemt for en stund, jeg har deltaget flere gange.”

Anden patient udtaler: ”det er hyggeligt med sådanne arrangementer og nu er der pyntet op med en masse julehjerter.”

Personale udtaler: ”Det har været dejligt, at kunne sætte sig ned og være fælles med patienterne om en hyggelig stund og mærke at julen nærmer sig. Et dejligt pusterum at give sig tid til.” ​

Region Hovedstaden-åbent afsnit C231 Frederiksberg

Der blev pyntet op til jul i hele afdelingen til tonerne af dejlig julemusik og indimellem sang vi lidt med.

Traditionen tro blev der lavet forskellige juledekorationer og pyntet glas med hyacinter/mos som står og dufter på hele afdelingen. Takket være jeres støtte var der indkøbt div. naturmaterialer, LED lys, gran og pyntegrønt.

Et par af patienterne var med ude hos den lokale gartner og købe ind – de synes det var sjovt at være med til at udvælge materialer og vi kiggede også på deres dekorationer for at få inspiration. På hjemvejen klippede vi da også lige lidt kristtjørn fra hospitalshaven.

Mange, både personale og patienter, hyggede med at kreere dekorationer i alle former og der var rift om lysene. En var meget dygtig og fortalte hun havde ofte lavet det sammen med familien derhjemme. Et par stykker havde aldrig prøvet at lave dekorationer, men blev helt grebet af det – en lavede 4 dekorationer. Det var dejligt hvordan alle tog del i det og roste og anerkendte hinandens arbejde. Et par elever sad og klippe/klistrede med en og der blev også lavet vinduesmaling med snefnug.

Vi er rigtig glade for at have mulighed for at lave div. arrangementer og aktiviteter her i julemåneden, som for mange er et ekstra svært tidspunkt at være indlagt og savne familien. Vi kender alle vigtigheden i at indgå i et fællesskab. En enkelt nævnte dog at det også kunne minde ham om, at han ikke havde nogle at holde jul med, og det kunne gøre ham trist, men var alligevel glad for at være med til noget af det og at personalet også var med. Vi mindede ham så om at mens han er her er alle hans ”familie”.

Vi har også haft et par patienter med ude og købe ting i Normal. En af de yngre patienter synes det var ” så cool og mega nice” at kunne finde en masse ting og pakkede efterfølgende alle gaverne fint ind sammen med en af personalet. Vi holdt julefrokost 12/12 hvor vi brugte dem til pakkeleg til stor morskab for alle – rigtig mange deltog. Vi gemmer nogle af gaverne og de gaver som personale vandt, går videre i en pulje til pakkeleg juleaften og en mandelgave.

Psykiatrisk Center Nordsjælland – Åbent afsnit 2421, Hillerød

Der var regn, og så var der mere regn i Præstevang, den lille skov lige ved hospitalet, hvor afsnit 2421 holder til.

Men vi gik alligevel, som et hold af grønklædte eventyrere gennem skoven – en slags moderne, langsomme Robin Hood-bande i kæmpe regnponchoer, der både dækkede krop og mod. Der blev tændt bål, og det var ikke bare noget, vi gjorde let, for tændstikker og regn er som uenige søskende. Men da vi endelig fik gang i flammerne, røg der pandekager på panden, kaffekedlen kom over bålet, og det hele duftede af noget, der mindede om et eventyr – måske sådan ét med glimt af myg, mudder og brændt pandekage.

Selvom vi blev våde og kolde, slukkede det ikke vores varme for naturen, og vi måtte afsted igen. Endelig kom der en dag, hvor efteråret åbnede sig med solens stråler, og vi kunne se bunkerne af blade i skovbunden, der knitrede som den ild, vi snart skulle varme os ved på bålpladsen ved Breddammen.

“Rap rap,” sagde ænderne i dammen og vrikkede med numsen. De havde en smule krudt i sig og prøvede at flyve lidt rundt omkring ved søen, men endte med at gå rundt ved vandkanten og kigge efter mad. Andre sad oven på et væltet træ og vaskede sig så godt, de kunne, med deres gule næb. Pludselig svømmede blishønsene nærmere. Det endte dog i et teenagedrama, hvor begge parter gik hver til sit.

Selvom bålet var varmt, blev man også varmet af alle smilene og grinende hist og her. For det var jo et eventyr, hvor ingen vidste, hvordan det ville ende. Man kunne dog håbe på, at alle smilene blev til en større forsamling næste gang, hvor flere kolde hænder kunne holde en varm pandekage.

Patienterne? De gik med. Trodsede vejret. Måske grinte de lidt af det hele – måske af os, måske med os? Men når man går side om side under store, dryppende træer, føles tingene ligesom anderledes. Som om tiden stopper en smule. Som om det er vigtigt lige dér at være en grøn skikkelse i regnen, væbnet med en pandekage og en bålkaffe. Flere af dem sagde bagefter, at det havde gjort dem godt. Det havde været som et åndehul, hvor man bare kunne trække vejret – sådan dybt og uden hast.