Pyntning af blomsterkasser

Pyntning af blomsterkasser

Pyntning af blomsterkasser

Pottedag
Potter 1
Potte med striber
Potte males
Potter 2
Potter 3

Psykiatrisk Center Glostrup afs. 804

Afs. 804 hos Psykiatrisk Center Glostrup har fået en skøn ide, hvor kreativitet, fællesskab, solskin, farver og masser af hygge var ingredienserne.

”Der blev afholdt flere Male-urtepotter-dage hvor både gamle og nye urtepotter blev kunstfærdigt malet og nu står vores have knivskarpt – også om vinteren. Projektet startede med at vaske og grunde urtepotterne og derefter spraymalede patienter og personale urtepotter og underskåle. Derefter er projektet afsluttet med nye blomster plantet i de flotte nye urtepotter.

Det var tydeligt at mærke alles engagement og kreative processor. Flere patienter udfoldede og udfordrede deres kreative evner. Projektet var bygget op så man kunne gå til og fra og der var god musik og hygge hele dagen i haven. ”

Fantastisk ide, god planlægning og smukt resultat!!

Café Grøn er et fantastisk initiativ

Café Grøn er et fantastisk initiativ

Café Grøn er et fantastisk initiativ

Cafe grøn sten
Cafe grøn spil 1
Cafe grøn bord 1
Cafe grøn spil 2
Cafe grøn bord 3
Cafe grøn frugt 1

Psykiatrisk Ambulatorie Brønderslev

Café Grøn er navnet på et fantastisk initiativ som i marts er startet op hos Psykiatrisk Ambulatorium i Brønderslev og tilbagemeldingerne er allerede overvældende:

“Vi er rigtig glade for at komme her, og har glædet os hele ugen til i dag”.

“Det er dejligt at komme ud og bevæge kroppen i skoven og så få varm kaffe efter”

“Det betyder meget for mig at vide, at jeg kan komme her hver uge”.

Personalet fortæller:

“Der har fra starten været et flot fremmøde af patienter, som har deltaget i den planlagte gåtur rundt på matriklen – nede ved den flotte skov, som omkranser hospitalet, ved rådyrene og den lille sø med koi-karper. Flere af patienterne er siden første gang kommet fast hver uge. Vejret har været dejligt og snakken er gået lystigt.

Første gang samlede vi sammen sten på turen, som vi tog med retur i caféen, vaskede og malede på med sten-maling, som er købt med støtte fra Håb i Psykiatrien. Efterfølgende har den stået på fælles hygge med de ting vi har købt med støtte fra Håb i Psykiatrien; spil (bl.a. yatzy og klodsmajor), tegning (både fri-tegning og i mandala-bøger), perleplader, samt rigeligt med kaffe og the.

Det har været fantastisk at mærke, at de deltagende er tilpasse og gerne vil hinanden – at der både er blevet grinet en masse og delt svære oplevelser.”

Forsat rigtig god fornøjelse med Café Grøn!

Nyt elektrisk klaver i frokoststuen

Nyt elektrisk klaver i frokoststuen

Nyt elektrisk klaver i frokoststuen

håb i psykiatrien BBH klaver

Bispebjerg afsnit 52.2 og 52.3

Vi har modtaget og installeret vores elektriske klaver i frokoststuen på afdelingen. Det betyder dels at fællessangen ved vores daglige morgenmøde med personale og patienter nu kan bakkes op af klaverakkompagnement! Dels giver klaveret mulighed for at klaverspillende patienter kan musicere – både til gavn for sig selv (der kan tilsluttes høretelefoner) og andre patienter.

Musik og sang er et vigtigt miljøterapeutisk element i hverdagen på afdelingen, og derfor er det nye elektriske klaver på forhånd en succes!

Poolturnering i Middelfart

Poolturnering i Middelfart

Poolturnering i Middelfart

Poolturnering 2
Poolturnering 3
Poolturnering 1

Psykiatrisk Afdeling Middelfart, Retspsykiatrisk Afsnit P5

På afsnit P5 i Middelfart har både patienter og personale sammen afholdt en weekendevent, hvor der er blevet snakket, grint og joke’et. De har nemlig fået repareret deres slidte poolbord og det blev fejret med en poolturnering. Måske det bliver en ny weekendtradition?

“Turneringen blev afholdt i weekenden lørdag og søndag d. 19-20 marts, hvor patienterne og personalet deltog, ud fra to spilgrupper fandt de 4 bedste spillere til at spille i semifinalen og sidenhen finalen. Der blev snakket, grint og joke’et meget under spillet, som alle gik ind i med ild og sjæl. Der blev ligeledes heppet på hinanden og grint godmodigt når ikke kuglerne altid ramte deres mål helt som planlagt.

Vinderen af turneringen blev et personale og der var generelt konsensus og sammenhold i at ærgre sig over at netop han blev vinderen samt mod på at gøre dette om i en fremtidig turnering. Vi glæder os til fortsat at kunne benytte det istandsatte poolbord hver dag, til glæde og gavn for alle.”

Patientcitater: ”Det er fedt, at vi har fået vores bord fikset, da det giver en hel anden oplevelse at spille på et ordentligt bord. Det gamle bord var farligt, når kuglerne ramte et hul i dugen og skød op i luften som katapulter.”

“Det er fedt at bordet ikke længere er skævt og slidt så det nu kan spilles på uden at kuglerne drejer af forkert. Det har været hyggeligt og sjovt med en turnering på det nye bord”.

God fornøjelse!

Fastelavn på Amager

Fastelavn på Amager

Fastelavn på Amager

Fastelavnstønder
Tøndeslagning 3
Tøndeslagning 1
Kattekonge
Madlavning 1
Frokost

Psykiatrisk Center Amager B1 og B2

Nogle gange er en fællesskabende aktivitet lige til højrearmen.

På B1 og B2, Psykiatrisk Center Amager, “fejrede vi fastelavn med manér mandag d. 28/2 i det perfekte vejr – strålende sol fra en skyfri himmel, perfekt til at slå katten af tønden udendørs. Frokostmenuen blev piftet op med hjemmelavede kyllingespyd, tzatziki, salat og pølser, som patienterne var med til at tilberede. Tønden blev pyntet og fyldt med både sunde og søde lækkerier, og alle armkræfter blev lagt i da vi slog katten af tønden. Der blev kåret kattekonge og kattedronning, og der blev delt lækkerier ud til alle patienter. Men der var mere endnu at fejre – en patient fyldte 21 år samme dag, og kattekongen valgte at forære sin krone til fødselaren. Alt i alt en dejlig dag med hygge, grin og solskin!”

Tak for den skønne beretning og stort TILLYKKE til fødselaren fra os alle i Håb i Psykiatrien!

Billederne er få, men tilbagemeldingerne er ikke til at tage fejl af

Billederne er få, men tilbagemeldingerne er ikke til at tage fejl af

Billederne er få, men tilbagemeldingerne er ikke til at tage fejl af

Banko
Banko

Psykiatrisk Afdeling i Esbjerg, Afsnit A.

Billederne er få, men tilslutningen var stor, glæden var større og tilbagemeldingerne fra patienterne er allerstørst:

”det var sjovt at være en del af planlægningen af banko. Det gav afledning fra sygdom. Og fedt at få noget ansvar”

”super fede præmier, som var værd at vinde. Det gav ekstra motivation”

”Skønt med samvær på en helt anden måde”

”jeg nød en sygdomsfri aften”

”det var mega sjovt at spille banko, og ikke så svært, som jeg troede”

”jeg troede ikke jeg kunne koncentrere mig om banko, men det gik ret godt og det var dejligt at opleve, at jeg kan mere, end jeg tror”

”jeg trængte til afledning fra sygdom og behandling og det fik jeg!”

 

Læs med her om en skøn fællesskabende aften:

“Endelig lykkedes det os at afholde en længe ventet bankoaften på Psykiatrisk Afdeling i Esbjerg, Afsnit A. Grundet Corona-restriktioner har vi været nødsaget til at udskyde bankeaftenen flere gange. Men i forrige uge lykkedes det. Det var en kæmpe succes og blev en aften lige som vi havde håbet.
Patienter og personale havde i fællesskab lavet informationsmateriale, hængt plakater op om arrangementet, indkøbt gaver og lækkerier og pakket
gaver ind. 
Der var stor tilslutning til bankoaftenen. Næsten alle patienter fra det åbne afsnit deltog, samt et par patienter fra det lukkede afsnit. Vi samlede alle i vores fællesrum og vores professionelle bankoopråber gik i gang. Patienterne var fokuserede og engagerede og en enkelt patient fik mod på at være talopråber. Der var en dejlig og hyggelig stemning og det var en kæmpe succes kan vi høre på alle de dejlige tilbagemeldinger vi har fået fra de patienter, der deltog.”

”Tak til håb i psykiatrien for at gøre det muligt at lave sådan en aktivitet – det har man brug for under en indlæggelse, så det hele ikke går op i medicin og
behandling”