En længe ventet tur til Zoologisk Have

En længe ventet tur til Zoologisk Have

En længe ventet tur til Zoologisk Have

Håb i psykiatrien Nimbus zoo
Håb i psykiatrien Nimbus zoo
Håb i psykiatrien Nimbus zoo
Håb i psykiatrien Nimbus zoo
Håb i psykiatrien Nimbus zoo
Håb i psykiatrien Nimbus zoo

Psykiatrisk ambulatorie Frederiksberg og Vanløse – også kaldet NimbusParken

Kære Håb i Psykiatrien. 

Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg-Vanløse (Nimbusparken) vil endnu engang sige tusind tak for årskortet til København Zoo! Vi har fået det taget i brug for første gang og ser frem til mange gode udflugter sammen med patienter i det kommende år.

Vores mandags-gågruppe var afsted til Zoo i slutningen af oktober, hvor vi fik fornøjelsen af både at besøge det arktiske nord, den varme savanne mod syd og den lumre og fugtige regnskov. Vi startede ud med at hilse på de lyserøde flamingoer, og lige derefter fik vi et fantastisk og storslået møde med løvefamilien. Hanløven lå majestætisk og hvilede på sin store lune sten med sine hunner og unger omkring sig – vi nåede også lige at opleve en parring(!). Vi vandrede derefter videre blandt parkens mange flotte og storslåede dyr. Der blev både nydt hver især i stilhed og grinet højt sammen og delt en fantastisk oplevelse sammen. Vi lærte en masse af de små skilte rundt omkring i parken, men vi lærte også en masse af hinanden – nogle havde masser af særlig viden om dyr og natur, som de kunne dele med os andre. Det blev en dejlig dag med mandags-gågruppen, hvor vi både fik en særlig oplevelse med masser af spændende dyr, vi fik gået en masse skridt, vi fik gode snakke på tværs, lærerige øjeblikke og alt i alt var sammen om et fedt fælles tredje – en oplevelse som vi alle vil huske i lang tid fremover. Heldigvis kan vi med et årskort få mange flere oplevelser sammen i Zoo, og det er vi utrolig taknemmelige for.

At par af patienterne har siden udflugten udtalt:

“Jeg fik en god oplevelse.”

“Jeg var sammen med andre mennesker.”

“Jeg fik socialt samvær.”

“Det mest fantastiske var at opleve løverne.”  

“Jeg synes, vi havde en rigtig hyggelig dag sammen.”

 

Endnu engang et stort tak fra Nimbusparken.

Banko skaber en synlig forskel

Banko skaber en synlig forskel

Banko skaber en synlig forskel

håb i psykiatrien M21 banko
håb i psykiatrien M21 banko

M21 Specialafsnit på Sankt Hans for dobbeltdiagnose

Kan banko reducere behovet for medicin? Se senere…
M21 på Sankt Hans er et specialafsnit for mennesker med psykisk sygdom i kombination med et misbrug. Det er langvarige indlæggelser, hvor et spil banko er en kærkommen adspredelse.
“Både patienter og personale siger endnu engang mange tak for den fine bevilling af midler til vores to bankoaftener i henholdsvis vest-enden som blev holdt torsdag d. 22/10 og øst-enden d. 29/10.
Da vi blev klar over, at vi havde mulighed for at søge midler gennem ”Håb i psykiatrien”, var der på vores patientmorgenmøder stor stemning for at lave en bankoaften.
For at bevare overraskelsesmomentet var det mig, der indkøbte bankogaver, samt snacks drikkelse og frugt.
Ved begge aftener var der stor tilslutning, hvor stort set alle de tilstedeværende på afdelingen var med. Der herskede begge aftenener en rigtig god stemning, med konkurrerende smalltalk blandt patienter i en humoristisk tone og også meget hep og opbakning til hinanden, takket være, at der også var sidegevinster på højkant.
Mange udtrykte stor taknemlighed over arrangementet og synes det var stort med de gaver.
De fleste formåede at sidde de knap to timer, vi spillede afbrudt af en pause, og enkelte gik til og fra, hvilket også fungerede fint.
Her er et udpluk af patienternes feedback fra de to aftener:
”Det har været rigtig sjovt, spændende og hyggeligt”
”Det er rart, når der af og til sker noget andet, end det der plejer”
”Det er dejligt når vi alle kan samles om at lave noget”
”Der har virkelig været god stemning i aften”
”Det er fedt at blive forkælet med alt det lækre”
”Det har givet mig en pause fra at tænke på alt det svære”
Fra personalets side blev der også lagt mærke til den ro og den fælleskabsstemning der herskede under begge aftenener. Desuden blev det bemærket at der på intet tidspunkt blev efterspurgt pn medicin, mens arrangementet stod på. Ligeledes var det en god aktivitet til træning af både sociale færdigheder samt kognitive funktioner.
Vi siger på M21 endnu engang tusind tak for at gøre disse to aftener mulige😊”

Kreativ fredagsgruppe

Kreativ fredagsgruppe

Kreativ fredagsgruppe

Håb i psykiatrien male kreativgruppe OPUS Frederiksberg

OPUS Frederiksberg

Tusind tak for at bevilge penge til vores projekt, som vi er så glade for at have fået op at stå, og som deltagerne er meget tilfredse med og glade for!

Derudover følgende citater:

V: ”Til at starte med var jeg nervøs for, om jeg kunne overskue det. Men folk er meget søde, og det er nemt at tale sammen, når man har noget i hænderne”

V: ”Jeg er glad for gruppen og for de samtaler vi har. Folk forstår en. Det er en god måde at være social på. Det er dejligt uforpligtende. Det er godt for min hjerne at fokusere på det kreative. Det give mig ro til at deltage i gruppen”

S: ”Den største forskel fra andre kreativgruppe, er at vi alle har en diagnose. Der er en fælles forståelse, accept for at man kan have en dårlig dag, at man er ikke så udadvendt i dag. Dejligt terapeutisk, jeg kan slappe af ved at være åben om min diagnose. Det give mig en ro, som jeg kan tage med mig, når jeg går hjem”.

A: ” Hyggeligt, motivation til at komme ud af sengen, det at skabe noget er rart”

Forventningens glæde blev ikke skuffet

Forventningens glæde blev ikke skuffet

Forventningens glæde blev ikke skuffet

Håb i Psykiatrien C231 Sindets Dag Solgrun Besserwizzer
Håb i Psykiatrien C231 Sindets Dag Solgrun Besserwizzer
Håb i Psykiatrien C231 Sindets Dag Solgrun Besserwizzer
Håb i Psykiatrien C231 Sindets Dag Solgrun Besserwizzer

Psykiatrisk Center København, Frederiksberg matrikel – de åbne afsnit

Vi har fået et beretningsbrev fra en patient:

“Sindets Dag på Frederiksberg Hospital 10-10-2020 kl. 13.00
Vi patienter havde nogle dage i forvejen fået at vide, at der ville komme en koncert med Solgrun sponsoreret af organisationen Håb i Psykiatrien. Forventningens glæde var stor, og den blev ikke skuffet. Rikke Ladegaard kom sammen med sin mand Ronnie Nissen og spillede for os. Rikkke Ladegaard var en sing-a-song-writer, der blev accompagneret af sin mand på guitar. Rikkke Ladegaard havde gennemlevet meget, som hun fortalte og sang om. Hun havde både talent og stemme og meget at berette om. Koncerten foregik i hospitalets have, og vi sad på stole og stod rundt i haven til en koncert af ca. 40 minutters varighed.
To af patienterne i afdelingen havde pyntet op inde i dagligstuen, hvor det lange bord var pyntet med løv, katanjedyr og forskelligt. Fra personalets side blev der bagt vafler, som blev serveret med varm chokolade og flødeskum. Der var syltetøj og flormelis til de bagte vafler. De blev sat til livs i fællesskab, og der blev bagt rigeligt med vafler og ingen gik sultne fra det af patienterne dækkede bord.
Dernæst spillede afdelingens ergoterapeut, Matthias, Besserwisser med dem, der havde lyst. Vi var 4 to-personers hold, og vi havde en drabelig dyst, der først blev afgjort ved et ekstraspørgsmål, hvor en medpatient og jeg trak det længste strå mod to andre medpatienter.
Alt i alt var det en vældig god oplevelse, der begyndte kl. 13 og var slut kl. 17. Tak til Håb i Psykiatrien, der sponsorerede festen.
Således oplevede J Andersen, patient på C231 Frederiksberg Hospital, Sindets Dag”

Noget til alle sanser

Noget til alle sanser

Noget til alle sanser

HÅb i Psykiatrien solgrun Sindets Dag C231
HÅb i Psykiatrien solgrun Sindets Dag C231
HÅb i Psykiatrien solgrun Sindets Dag C231
HÅb i Psykiatrien solgrun Sindets Dag C231

Åbent afsnit C231 Frederiksberg, Psykiatrisk Center København 

En indlagt patient har givet os dette fine skriv fra nogle særlige timer på afsnittet.
“Vi patienter havde nogle dage i forvejen fået at vide, at der ville komme en koncert med Solgrun sponsoreret af organisationen Håb i Psykiatrien. Forventningens glæde var stor, og den blev ikke skuffet. Rikke Ladegaard kom sammen med sin mand Ronnie Nissen og spillede for os. Rikkke Ladegaard var en sing-a-song-writer, der blev accompagneret af sin mand på guitar.

Rikke Ladegaard havde gennemlevet meget, som hun fortalte og sang om. Hun havde både talent og stemme og meget at berette om. Koncerten foregik i hospitalets have, og vi sad på stole og stod rundt i haven til en koncert af ca. 40 minutters varighed.
To af patienterne i afdelingen havde pyntet op inde i dagligstuen, hvor det lange bord var pyntet med løv, katanjedyr og forskelligt. Fra personalets side blev der bagt vafler, som blev serveret med varm chokolade og flødeskum. Der var syltetøj og flormelis til de bagte vafler. De blev sat til livs i fællesskab, og der blev bagt rigeligt med vafler og ingen gik sultne fra det af patienterne dækkede bord.
Dernæst spillede afdelingens ergoterapeut, M, Besserwisser med dem, der havde lyst. Vi var 4 to-personers hold, og vi havde en drabelig dyst, der først blev afgjort ved et ekstaspørgsmål, hvor en medpatient og jeg trak det længste strå mod to andre medpatienter.
Alt i alt var det en vældig god oplevelse, der begyndte kl. 13 og var slut kl. 17. Tak til Håb i Psykiatrien, der sponsorerede festen.
Således oplevede JS Andersen, patient på C231 Frederiksberg Hospital, Sindets Dag”