Sjovt skøjtearrangement

Sjovt skøjtearrangement

Sjovt skøjtearrangement

skøjtearrangement 1
Skøjtearrangement 3
Skøjtearrangement 4
Skøjtearrangement 5

Psykiatrisk Center Glostrup, Opus

Vi takker for muligheden for at afholde et sjovt skøjtearrangement. Vi startede ud med at spise en sund sandwich i fællesskab, inden vi i fælles flok gik sammen hen til Rødovre skøjtehall.

De unge som havde prøvet at stå på skøjter før var gode til at støtte og lære de andre unge som aldrig havde prøvet det. Det var en dag fyldt med grin, store smil og en ny sjov oplevelse vi fremadrettet kan tale om.

Vi har spurgt de unge hvad de synes om arrangementet og hvad det har betydet for dem;

”fun to be mentally ill on ice”
“Jeg har haft lidt svært ved at komme i caféen, men dette arrangement var en god måde at komme ind på. Jeg fik snakket med nogle af ’de gamle’ og har mere mod på det nu”
”Det er mega sjovt at stå på skøjter!”
”Jeg vidste slet ikke at jeg kunne!”
”Det skal vi gøre igen!”

På vegne af de unge vil vi gerne sige tusind tak for jeres gavmilde donation – det var dejligt at kunne tilbyde en aktivitet udenfor matriklen som var en stor succes.

Tur i Zoologisk Have

Tur i Zoologisk Have

Tur i Zoologisk Have

Flodheste i ZOO
Aber i ZOO

Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg/Vanløse

Mandag d. 6 februar var vi 3 der trodsede kulden og drog afsted til Zoo. Vi havde medbragt kaffe og te.
Dyrene var meget aktive. Vi så en isbjørn der rullede sig, og bagefter blev liggende på ryggen med alle lapper i vejret.
Bavianerne havde mange unger. De voksne aber holdt styr på de små ved at holde dem fast i halen.
Chimpanserne var meget aktive og højlydte. Det var tæt på fodringstid og de var utålmodige.
I Mary´s have var der smukke rosahovede kakaduer. Vi kunne også komme helt tæt på kænguruerne, som lå og holdt hinanden varme. Det er en god idé at samle alle de australske dyr i en fælles afdeling. 
Vi sluttede af på savannen og i flodhestenes hus.

Det var hyggeligt.
Stor oplevelse, det er længe siden jeg har været i Zoo.
Alt ting er meget forandret, Mary´s have er flot.
Godt med motion og frisk luft.
Sjovt med snak om dyr.

Sund Januar

Sund Januar

Sund Januar

Sund januar collage

Retspsykiatrisk afsnit P3, Middelfart

På retspsykiatrisk afsnit P3 i Middelfart, har vi i januar haft fokus på sundhed.
Gåture i haven, med afkrydsningsskema på hvem der gik flest runder, deltagelse i bordtennisturnering, ture ud af huset til skov og strand samt meget mere har fyldt hverdagen og dette har været rigtig sjovt.
Både patienter og personale har været aktivt deltagende, hvilket har skabt et helt særligt fællesskab – her har alle været lige og der er blevet grint, heppet og konkurreret.
Ud over den fysiske aktivitet, har vi af to omgange lavet sund frokost – først sandwich med div. grønt og dernæst paleobrød med sund hønsesalat samt sunde snacks – suppleret med flot dækkede og pyntede borde.
Patienterne har givet udtryk for at det særlige fokus har gjort noget godt: ”Det giver et afbræk i hverdagen med mulighed for at lave noget andet – det har været fedt” og ”Det flytter fokus på det der ellers kan være svært”.

Stor glæde for maling med akryl

Stor glæde for maling med akryl

Stor glæde for maling med akryl

Maling med akryl collage

Sct. Hans – B2 i Udsigten

Patienterne på B2 i Udsigten har haft stor glæde af jeres økonomiske støtte, til maling med akryl malerier. Støtten har gjort det muligt for patienterne at fordybe sig i kunstens verden og lægge afstand til hverdagen og hvor de er. Jeg har prøvet at lærer fra mig af de teknikker jeg kender til og dette udtrykker patienterne stor taknemlighed for.

Vi har næsten dagligt haft åbent til vores aktivitets rum og som i kan se på billederne jeg har vedhæftet, går det rigtigt godt. Desværre bruges der en del maling til en af teknikkerne og nogle af farverne er vi løbet tør for.

Vi takker endnu engang for jeres støtte.

Kagehuse og julepynt

Kagehuse og julepynt

Kagehuse og julepynt

Kagehuse og julepynt collage 1
Kagehuse og julepynt collage 2

Region Sjælland – Psykiatrisk intensiv akutmodtagelse Slagelse

Da vi sendte jer ansøgningen – havde vi på ingen måde drømt om hvordan det ville ”stikke af” i den grad det kom til. Det har været en fantastisk del og proces at være vidne til og en del af.

Alle afsnit har været helt utroligt engagerede og støttende op omkring initiativet og ”gået all in” på alt hvad de er blevet budt. Det har skabt en anderledes energi og følelse af fællesskab i – og på tværs af afsnittene, som vi ikke tidligere har set. Dels fællesskabsfølelsen i afsnittene imellem patienter og personale – om at vinde, men også på tværs i en nysgerrighed på hvilke kreative ideer andre afsnit havde.

Et meget sjovt element i konkurrencen har været ”spionerne” der har været på tværs. Flere overlæger har været på aftenstuegange og haft telefonerne oppe for at tage billeder med tilbage på deres stamafsnit for at vise hvor langt andre afsnit er nået.  Det har givet en anderledes dynamik og humor imellem alle.

Flere patienter har haft det som ”projekt” ”noget at stå op til” ”noget der ikke var ”sygdomsbefængt” at lave der ikke var relateret til eller omhandlede ”sygdom eller symptomer”

Da journalister fra forskellige steder begyndte at henvende sig – kom det bag på os, men der kom nogle rigtig gode interviews ud af det med patienterne – som blev vist i TV2 øst.

Flere har allerede spurgt hvad der bliver af konkurrence til påske og næste år og vi glæder os til at udfordre dem på de opfordringer.

Ny guitar

Ny guitar

Ny guitar

bastian-guitar
guitar-hygge

Regionspsykiatrien Gødstrup – Affektiv afsnit S3

Vi fik i december indkøbt en guitar til affektiv afsnit S3. Vores peer-medarbejder Bastian er meget optaget af musik og har erfaring med og er rigtig god til at spille guitar. Det var på hans anbefaling at det blev den type guitar, der blev indkøbt og han og en af vores aktivitets- og miljømedarbejdere (Kurt) købte guitaren ved Husted Musik (altså i butikken).

Bastian har primært brugt at finde den frem sådan lidt impulsivt, både i formiddags og eftermiddagstimer (er der ikke i aftenvagter). Det opleves som en ”magnet” til at patienter kommer og sætter sig og indimellem også gerne synger med. Han finder guitaren frem både på forespørgsel og bare sådan impulsivt.

Der har endnu ikke været planlagt aktivitet med sang og spil på guitar men det er bestemt i tankerne. Det kunne også være som aktivitet i hallen, hvor det kunne være med bevægelse. Vi tænker også at når sommeren kommer, vil det være oplagt at tage guitaren med ud i vores gårdhaver og skabe noget ”bål-hygge” derude. Vi vil også forsøge at tænke det ind når vi skal planlægge arrangementer, hvor pårørende er budt.

Patienterne er spurgt til input/indtryk ift. Guitarspil i S3;
de udtaler:

”det er enormt hyggeligt og afslappende” stemmer alle patienterne i med
”kan godt lide det impulsive, det gør det næste endnu hyggeligere”
”det tiltrækker og samler patienterne og hjælper til socialt samvær”
”hjælp til at gøre det sociale nemmere at være i”
”man får øvet sig i det sociale, når man sætter sig og lytter”
”det giver en pause for triste/negative tanker”
”vil gerne vide besked i skærmet afsnit om at det foregår, så man har muligheden for at deltage, hvis man kan rumme det. Det kan betyde meget at deltage i sådan en aktivitet”
”det giver også anledning til grin og humor; man kommer i bedre humør af det”
”det er med til at gøre S3 til et rart sted at være”
”Bastian er rigtig dygtig til det og synger godt”

Når Bastian sidder med guitaren, inddrager han patienterne i hvad han skal spille og lader dem meget gerne synge (med).

Guitaren står frit tilgængelig sammen med vores orgel i vores multirum. Tanken var, at patienter også meget gerne må benytte guitaren også gerne på egen stue. De skal selvfølgelig lige give besked om, at de har lånt den med på stuen, så vi altid ved hvor den er. Vi har tidligere haft en guitar, men som ikke var god længere. Der har jævnligt været patienter, der har spillet på den. Det var også bla fra dem meldingen lød, at den ikke var god længere. (Det kunne Bastian så også bekræfte, da han startede her og fik fat i guitaren).

Vi vil få rigtig mange gode timer med guitaren i en form for centrum og alligevel med patienterne i centrum (det er Bastian super god til). Det kommer til at betyde meget, at vi har et personale, der kan spille på den. Vi vil helt sikkert udvide tankerækkerne ift. I hvilke sammenhænge det kunne give mening at bruge guitaren til at skabe ramme for eller understøtte en aktivitet til gavn for patienter og miljø.