Krydret med isbåde

Personalet skriver:

Og hun fik en blomst!
I går aftes, midt under koncerten!
“Ja, det er ikke til dig”, sagde han, da han plukkede den!
Ok, det havde jeg så allerede gennemskuet!
Og I kan se på dette foto, da Charlot W Roslev fik blomsten!
Ikke noget opstillet der, det var bare kærlighed og anerkendelse fra en patient, til en dejlig musiker, der kom for at glæde!
Uden løn, blot for at glæde!
Fordi hun vidste, at de trængte til skønhed og glæde og menneskelighed!
Og det var det, Charlot kom med!
Der var mange dejlige patienter!
Og de fik ord og følelser sunget ud, til dem!
Klart til dem!
Det var så tydeligt!
Det var sgu ikke en almindelig koncert!
Det var meget personlige ord fra et levet liv!
Med op og ned og 14 år!
Og ærlige ord om sig selv!
Og pludselig blev der klappet ekstra højt!
Selvfølgelig efter numrene, men mest når de følsomme, ærlige ord blev talt!
Jeg har oplevet det så tit!
Jo mere jeg og vores musikere tør vise os selv, jo flere kim af håb bliver der tændt!
Håb om et liv, andet end i psykiatrien!
Et håb om lejlighed, veninder, koncerter og invitere til te eller et glas rose’!
Jeg bliver så rørt hver gang, jeg ser det ske!
Jeg bliver så rørt, når vores musikere rører!
Jeg kan se det smukke forløses, i patienternes ansigter!
Jeg kan se musikken samle og skabe fællesskab!
Jeg kan se musikken skabe håb!
Det skete i går aftes!
I morgen sker det igen!
Foreløbig et år – to gange om ugen!
Forskellige musikere!

Rigshospitalet afsnit 6221 – Aktiv Torsdag

Muligheder for samtale og pause fra symptomer

Patienterne udtaler:

Guitar og blomster

Fællesskaber på tværs af flere afsnit – patienter og pårørende

Er det ikke skønt? Det rigtigt gode ved bordfodbold er, at man ikke kan spille alene. Man skal lige have fundet en anden, som er med på en omgang kamp og latter.

Patienterne siger:
“Det er fedt kunne lave noget lidt andet end det man ellers er vant til fra indlæggelser og at vi kan gøre det når vi har lyst, og det ikke behøves at være afhængig af personale eller tidspunkt på dagen”

Mulighed for snak og samvær i forhaven – fælles etablering

“Her er lidt stemningsbilleder fra sidste uge, hvor bænken blev indviet. Forinden havde især de mandlige patienter sammen med vores pedel brugt et par hyggelige timer med at samle den.

Jeg gik forbi dem op til flere gange og jeg vil beskrive det som “mandehørm”. Der blev snakket om hvilken træsort bænken var lavet af, hvilken maling der var anvendt, kvaliteten og duften af træet, erfaringer med håndværk mv. Alle var afslappet og opløftet og for mig at se glemte patienterne for en stund, at de havde det psykisk dårligt.”

(På ovenstående billeder ses kun personale)