Retspsykiatrisk afsnit R4 på Sankt Hans

Der er altså krummer og ambitioner i deres fællesskabsprojekter:
De skriver: Vi takker mange gange for støtte til projekt ”rygefisk og højt til himmel have”
Det har været en proces med udfordringer idet arbejdet (med at bygge haven) har været manuel hårdt, så arbejdsdagene har været tilpasset dette i varighed. Projektet har derfor taget længere tid en først antaget. Men nu er vi i mål.
Vi har brugt en del tid også på planlægning og drøftet placering – udformning og udseende, og er endt op med en terrasse, som blev lige som patienterne ønskede det.
Der har været varme dage hvor det hårde arbejde har krævet læskende is og kolde vand…….og en god nattesøvn for at være klar igen dagen efter.
Der har i processen været plads til at man bidrog med det man kunne, og forskellighed i indsats har der været plads til. projektet blev gennemført med stor ”holdånd”
Vi er alle glade for resultatet og ser frem til flere varme sensommerdage og -aftener, hvor vi kan ”flytte afdelingen udenfor”.
Vi har stadig træ til overs fra kasserne,,,,her er vi gået i ”tænkemode”, og har endnu ikke besluttet om der skal bygges en bænk, eller en trappe til et nærliggende udeareal.

Helene Hvass Hansen på Psykiatrisk Center Amager – lukkede afsnit og ældre

Operaoplevelse i psykiatrien. Fra Figaros Bryllup til Boheme og over Romeo og Julie til Carousel, som det ultimative slutnummer til Liverpool fans: You´ll never walk alone.
Der var helt ro på de intensive afsnit. Der blev nikket anerkendende og kommenteret: Bravo-Bravo, Fantastisk, så smukt, hvordan får vi hende til ikke at stoppe? De store følelser blev rørt og vi var sammen om det. En meget intens magi, som er enhver forundt at opleve. Vi må have mere Helene Hvass Hansen i psykiatrien! Tusind tak, Helene, for så betagende smuk en oplevelse.

Retspsykiatrisk afsnit R4 Skejby

Golf i retspsykiatrien? Ja, hvorfor ikke? Hos R4 på afdeling for retspsykiatri på AUH, Skejby spillet golf hver fredag eftermiddag de sidste 10 uger. Det har været en aktivitet med to patienter som faste deltagere, som hver uge har set frem til netop denne aktivitet. Ingen af de to havde på forhånd prøvet at spille golf på andre måder end på Playstation. Derfor var det spændende at prøve det i virkeligheden.
I løbet af de sidste 10 uger er der derfor blevet trænet med driveren på driving range, øvet sig med pitching wedge på indspilsområdet og prøvet sig frem med putteren på putting green. Al denne træning med det for øje, at der den sidste fredag i perioden på 10 uger skulle spilles fire huller på den store bane. Ja, det blev faktisk ikke kun trænet på golfbanen. Også i de daglige rammer på afdelingen, blev der trænet fysisk træning for at kunne holde til at gå rundt på golfbanen.
Patienterne selv beskriver, at det har været nogle udfordrende dage på golfbanen, men at det har været rigtig sjovt at opleve, at man faktisk kan blive bedre til spillet, når bare man spiller det ofte nok. De beskriver også de flotte rammer på golfbanen og den friske luft som en del af den positive oplevelse, det har været at starte op på golfspillet. Opstarten har også været et stort samtaleemne på afdelingen blandt både personale og patienter.
Vi vil på R4 meget gerne fortsætte dette samarbejde med Mollerup Golf Club, og det har Håb i psykiatrien heldigvis været behjælpelige med at muliggøre. Det har været en stor hjælp for patienterne at der også er blevet råd til at indkøbe det man i golfens verden kalder en trolley – en vogn man kan have sit udstyr på, så man ikke skal slæbe det hele i en taske over skulderen. De næste 10 uger vil det danske efterårsvejr derfor blive trodset, og der vil blive spillet golf i retspsykiatrien i Skejby.

På R4 er vi meget taknemmelige for at have fået støtte fra Håb i psykiatrien til at opretholde en aktivitet, som forhåbentlig også kan få lov at fortsætte i længere tid.

Retspsykiatrisk afsnit R3 Skejby – grønlandsk afdeling

“Hjælp til opstart af musikundervisning på retspsykiatrisk R3, Grønlandsk afdeling. Vores patienter har ofte hjemve og musikken kan være med til at give noget adspredelse”, stod der i ansøgningen.
Og nu skriver de:
“Vi har haft et fantastisk forløb med musik undervisning hver mandag aften , i 10 uger.
Vi har haft Simon fra Århus musik skole til at komme og undervise vores patienter.
Der har været 4-5 patienter hver gang , så nu har vi et band 😉.
Patienterne har været super engageret, og har haft lyst til at lære at spille og at spille sammen. Når vi personalet taler med patienterne om musikken, kommer der glæde i øjerne, og er stolte, når de får ros.
Simon, musikunderviseren er imponeret over hvor hurtig patienterne lærer, og roser dem meget, hvilket gør en kæmpe forskel for patienterne der har fået mere selvtillid .
Vi har en patient som ikke har været så god til at være social, men i det her forløb har han kunne vente på de andre og tilside sætte sig selv , samt blive i en aktivitet en hel time, hvor han skulle være koncentreret.
Vi har set en anden patient på en positiv måde, har nu en anden vinkel vi kan arbejde med patienten på.
Patienterne vil gerne fortsætte med undervisningen og vi har fundet en løsning så det kan fortsætte.
Patienterne selv fortæller at det giver dem en masse også det at have noget socialt med de andre patienter.

Vejle psykiatrisk afdeling, afsnit 04 søgte om midler til en elbas mv, så de kunne afholde et ugentligt musikarrangement. Deres beretning har en meget interessant vinkel:
“Så har vi fået indkøbt en elbas og er kommet godt i gang med at anvende musik og sang her på de 6 psykiatriske afdelinger i Vejle.
Vi er op startet her efter sommerferien og har allerede haft 3 ”syng sammen” aktiviteter.
-Vi har haft en fantastisk oplevelse af at få et ekstra instrument med i ”bandet”. Den giver fylde og kraft og er skøn både solo og i samspil.
-Vi pusler stadig med et navn til bandet.
Vi planlægger med 1 til 2 ”syng sammen” aktiviteter om ugen. Det er fast om fredagen og den anden dag vil være lidt skiftende. (i forhold til bassistens vagtplan)
Vi er startet op med fælles musik og sang i vores Cafe/kantine, som ligger midt i bygningen og hvor patienter, pårørende og personale spiser.
Der har været fin tilslutning og vi oplever at lyden af musikken, som kan høres i det meste af huset, opmuntrer flere til at deltage. Flere kom og satte sig og enten lyttede eller sang med.
Efterfølgende har flere stoppet mig på gangene og spurgt om det er mig der spiller og synger – og at det har givet dem lyst til at deltage engang.
Samværet omkring sangen og musikken har givet en fantastik stemning og følelsen af at være ”sammen om noget.”
Der er blevet skabt relationer og det ses tydeligt at sangen og musikken skaber glæde og et frirum fra de negative symptomer som fylder meget for de indlagte.
Der ses smil over hele linjen!
To unge piger, som har været indlagt i flere måneder, har på eget initiativ foreslået sange og har stået for at kopiere og sætte i mapper, de sange, som de synes er sjove og dejlige at synge. De føler sig bestemt som en del af projektet!
To patienter har efterfølgende, under lægesamtale fortalt, at de under fællessangen oplevede at humøret steg.
Begge patienter har været indlagt flere uger med en svær depression.
For at få lidt skriftlig dokumentation, valgte vi at lave et lille pilotprojekt i form af et spørgeskema, hvor vi spurgte ind til den umiddelbare oplevelse af at deltage i ”syng sammen”.
Spørgsmålene var:
”NÅR DU SYNGER ELLER SPILLER SAMMEN MED ANDRE, HVAD OPLEVER DU SÅ?”
– Dæmper uro/angst?
– Gør mig sur og irriteret?
– Gør mig lidt mere glad?
Der var 16 deltager der svarede ved den første ”syng sammen”.
• 15 af de 16 adspurgte svarede: at de oplevede at sang og musik ”DÆMPER URO/ANGST”.
• 15 af de 16 adspurgte svarede: ”GØR MIG LIDT MERE GLAD.”
• 14 ud af 16 adspurgte svarede: Nej til ”GØR MIG SUR OG IRRITERET.”
• 1 ud af 16 adspurgte svarede: NEJ til. ”DÆMPER URO/ANGST.”
• 1 spørgeskema ud af de 16 kunne ikke tydes”