Vordingborg åbent afsnit S3-40

​I Vordingborg på S3-40 har patienterne de sidste par måneder haft mange kreative stunder med indholdet fra deres ’Hyggekasser’. Aktiviteter med silk-clay, spil, posca-tusser og akrylmaling kan være med til at skabe et tiltrængt frirum for patienterne. Vi er vildt imponerede over deres flotte kreationer.

Afsnit P2 i Svendborg

Psykiatrisk Sygehus Ålborg afsnit S1 og S2

Patienterne på 2 sengeafsnit har på kort tid allerede haft stor glæde af tusserne. Der blevet malet på både papir, lærreder og porcelæn – porcelæn som vi tidligere har fået i hyggekasse fra foreningen. Patienterne har både malet til sig selv, men en del er også blevet givet ud som gaver. En af patienterne siger blandt andet: ” FEDT! Så kan jeg lave en gave til min mor, der har fødselsdag i morgen”, og en anden: “De tusser har jeg altid drømt om at prøve, de er bare for dyre.”  

Psykiatrisk Center Sankt Hans

Psykiatrisk Center Nordsjælland, Hillerød, lukket afsnit 2320

På vegne af patienter og personaler på afsnit 2320 (intensivt afsnit med 19 patienter) vil jeg gerne takke for donationen. Som vi allerede er i fuld gang med at bruge.

Kort om vores strikkeprojekt:

Vi har nu dejligt meget garn i dejlig mange farver – både bomuld og uld 😊

Vi har nu dejlig mange strikkepinde og hæklenåle – i forskellige størrelser 😊

Vi har nu et fællesprojekt – at lave tæpper sat sammen af firkanter på 20 x 20 cm 😊

Patienter og personaler har nu noget at været fælles om 😊

 Det kan nok ikke siges mere præcist end med disse ord: ” Jeg havde aldrig troet det var så hyggeligt”, og “tænk at jeg dur til andet end at sidde med min telefon” og idet andre også sad og var kreative  “jeg føler jeg er med i strikkeklubben og vi har noget fælles at tale om”

Herning åbent afsnit E1/E1-6 

“Som i julemåneden nyder patienterne at der bliver læst op, så snart det er på programmet. Det har været nemmest at forholde sig til de korte historier. Det betyder dog, at der er blevet læst flere historier hver gang, for ingen gør antræk til at gå. Der er også overskud til at tale om handlingen og/eller hvordan patienterne genkender beskrivelser fra deres eget liv. Der er ingen tvivl om, at det skaber samtaleemner mellem og øget interesse for medpatienter.
I øjeblikket er vi i gang med at læse Peter Ingemans bog, ´Ingemans land´. Og selvom det er en tykkere bog, så fungerer det, at vi læser nogle sider frem. Det gør meget, at mange kender ham og lidt til hans historie og liv. Hvis en patient så kun hører dele af bogen, kan det jo så også blive en appetizer til selv at læse den engang. Den giver hver gang anledning til en snak.
Vi har erfaret, at oplæsning nogle gange er den første aktivitet vi kan ´komme igennem med´ hos patienter, når de er allermest depressive og blot ligger i sengen og magter ingenting. Det kan ligeledes være at synge for dem (hvilket vi så ikke kan praktisere lige nu under corona). Relationen der bygges på under oplæsning kan snart bruges til lidt samtale og derefter motivation til andre meningsfulde aktiviteter.
Vi får tit en snak med patienterne om deres læsevaner og lægger op til, at det kan være en god og relevant proces her hos os, at få gang i igen.
I øjeblikket er der også flere af vores patienter, der skriver dagbog. Det er noget de har gjort i længere tid, men vi bakker op om, at det bliver gjort, fx ved at spørge til det og skrive det i deres dagsstruktur.
Vi har henvist flere til e-bøger, for hvem det har været den bedste løsning.
Når Corona giver mulighed for at lukke op igen, vil vi atter planlægge besøg fra EN AF OS. Og overveje flere tiltag. Vi vil også glæde os til at kunne synge igen. Det er et stort savn.