Fra hånd til mund

af feb, 2021

Håb i Psykiatrien SVP2 Svendborg madlavning
Håb i Psykiatrien SVP2 Svendborg madlavning
Håb i Psykiatrien SVP2 Svendborg madlavning
Håb i Psykiatrien SVP2 Svendborg madlavning
Håb i Psykiatrien SVP2 Svendborg madlavning
Håb i Psykiatrien SVP2 Svendborg madlavning

Afsnit P2 i Svendborg

Så har der endnu engang været mange gode stunder i køkkenet på P2 med patienter takket være donationen fra jer.
En patient udtrykker et stort ønske om at afprøve en ret, som han længe gerne har ville. Han fortæller, at han derhjemme ikke har kunne overskue det bl.a. grundet de mange forskellige krydderier og at han tvivlede på han kunne finde ud af det. Retten viser sig at blive yderst vellykket og patienten går fra køkkenet med stolthed og udtaler ”Det var dejligt at finde ud af jeg alligevel godt kunne. Det gav lidt selvtillid. Så kan jeg også lave den når jeg kommer hjem”.
For en anden patient er køkkenet, udover at være en hyggelig aktivitet, anvendt som en mulighed for at blive disponeret for flere sansestimuli, da han er meget sansesøgende. Der vælges derfor at laves en indisk ret med mange forskellige krydderier, som der duftes og smages på undervejs.
To gange har ”køkkenet” været rullet ind på selve afdelingen, da patienten er på den skærmede del. Dette har været et stort skridt, da hun grundet både høre- og synshallucinationer længe har gemt sig i mørket på stuen. Med glæde og entusiasme fortæller hun, at hun førhen har lavet rutebilslagkage og havregrynskugler, hvilket dermed kunne motivere hende til at komme ud. Begge ting blev kreeret som overraskelse til besøg af et familiemedlem og patienten siger afslutningsvis stolt ”Skal vi ikke gå op og vise det til de andre personaler? De bliver nok misundelige”.
Derudover er der bl.a. fremtryllet kanelkage, pandekager og gulerodskage til stor glæde for alle patienter. Sidstnævnte blev serveret til torsdagens spillecafé, hvor både patienter, personaler og læger deltog.
De færdige resultater er dog et par gange nået at blive spist inden der er blevet taget billede.