Løbebåndsmarathon

Løbebåndsmarathon

Løbebåndsmarathon

Løbebåndsmarathon på afd. 61/63 i Åbenrå – med sund juice

Så løbes julen ind…

Personalet skriver: Vi havde en fed dag med løbebåndsmarathon tirsdag den 11. december. Dagen endte med at vi fik løbet og gået to marathon – dvs over 84 km fordelt på næsten 30 patienter plus det løse (personale, ergoterapeut, studerende, elever, læger, funktionsleder, stedfortræder osv). Der “gik helt sport i den” og der var nogen der tog en ordentlig tørn. Det var skønt at have lækre “depoter” med frisk frugt, juice- og smoothiebar- og der blev eksperimenteret med smagene. Det blev til juice og smoothies i næsten alle regnbuens farver og der var et par småforkølede blandt os der lige blev (forhåbentlig) kureret med et ingefærshot. Vi er alle enige om at det var en dejlig dag- og vi glæder os til at gentage det, næste gang måske med en ro-marathon. Tak for jeres støtte- det er uvurderligt 

Det er personale på billederne.

Julefrokost i Nimbus parken

Julefrokost i Nimbus parken

Julefrokost i Nimbus parken

Det er første gang vi har modtaget en takkevideo fra de patienter, som har deltaget i en aktivitet støttet af Håb i Psykiatrien. Og ikke nok med det – så fik vi også et takkebrev fra en kær patient, da hun hørte at julefrokosten ville blive til noget. Se nedenfor

Højttaler og fællesmusik

Højttaler og fællesmusik

Højttaler og fællesmusik

Musik og glæde på afsnit 6112 Rigshospitalet

Så er der mulighed for fællesmusik på 6112 Rigshospitalet Personalet fortæller “Så er højtaler indkøbt og straks taget i brug, så der er musik til perlerne ?
En af vores patienter har været med ude at købe den og vi fik en flot (og kold) gåtur gennem fælledparken.
Vores patienter fortæller, at det er hyggeligt med musik både til kreative sysler og til at dyrke motion til. Når julemåneden starter lige om lidt, skal der laves konfekt og høres julemusik ?

Tour de Psyk i Thorshavn

Tour de Psyk i Thorshavn

Tour de Psyk i Thorshavn

Sindets Dag i Thorshavn – åbent og lukket afsnit – 2 motionscykler

Sindets Dag, d. 10. oktober blev også markeret på Færørerne med støtte af Håb i Psykiatrien.
De indkøbte to motionscykler og afholdte Tour de Psyk:
Kvinde, 48 år indlagt pga depression, “det var sjovt at det blev en lille konkurrence imellem os patienter, hvor vi prøvede at cykle mere end den foregående havde cyklet – det var i en god ånd og det var motiverende, at det var for sjov og det gjorde, at man cyklede lidt længere”
Mand 22 år, indlagt pga. paranoid skizofreni, “De sagde at vi skule fejre de samlede kilometre med champagne, det syntes jeg var ret ok og derfor skulle vi da samle så mange kilometre som muligt. Så kunne vi se om de kom med den champagne…. Det var også fedt at der skete noget lidt anderledes på afdelingen”

Personalet: Vi på P40, som er den eneste psykiatriske sengeafdeling på Færøerne, med et intensivt og et åbent afsnit, er glade at kunne tilbyde og motivere vores patienter til fysisk aktivitet på selve afdeling. Vi har gennemført Tour de psyk med stor succes, hvor både patienter, personale og ledelse deltog. Patienterne var aktivt deltagende og kom med egne forslag, fx at gøre seriecykling, for at samle kilometre. Tour de psyk begyndte den 10.10.18 og endte 17.10.18, afsnittene samlede tilsammen omkring 450 kilometre på denne uge og dette blev fejret med blomster og alkoholfrie bobler.
Cyklen bliver dagligt brugt og patienterne flytter selve rundt med den, nogle vil have den foran tv´et og andre foran et vindue. Personalet har også været gode forbilleder og brugt cyklen.

Tak til P40 for at kontakte Håb i Psykiatrien og lave så skønne ting med patienterne. Og tak til patienterne for at dele deres oplevelser.

Fra et hjem med klaver

Fra et hjem med klaver

Fra et hjem med klaver

Nu har de klaver i Nimbus parken – og det stemmer!

Nu kan de spille klaver på det psykiatriske ambulatorie i Nimbus parken. Der er udtalt følgende om klaveret:
’Skønt at få musik i Nimbusparken. Det er noget helt andet at synge med musikledsagelse!’
’Nu kan vi se frem til sang og musiske indslag ved højtiderne som den snarlige julefrokost, hvor der skal synges og spilles’.
’Jeg bliver glad bare ved synet af et smukt gammelt klaver med sjæl og historie’

Håb i Psykiatrien har givet penge til stemning og flytning af dette brugte klaver, som er doneret af en privat. Det er personale på billedet.