God stemning og mere socialt samvær

God stemning og mere socialt samvær

God stemning og mere socialt samvær

Afsnit B104 BUC

På vores afdeling har vi været så heldige at modtage hjælp til indkøb af puslespil og diverse tegne- og krearedskaber. Ud røg de gamle puslespil med manglende brikker og nedslidte tusser og ind kom de nye indkøb.

Vi har efterfølgende haft et fantastisk held med at skabe god stemning og hygge i stuen. De unge er blevet mere sociale og kan sammen fordybe sig i et puslespil og bruge lang tid i hinandens selskab. Flere føler, at de kan være med, hvilket får et stort engagement og fællesskab til at spire.

Også på patienternes egne stuer har især puslespillene skabt glæde, da det er en god måde at skabe ro og adspredelse i hverdagen. Især for de patienter som ikke skal have for mange stimuli og derfor ikke kan deltage i fællesaktiviteter, har det skabt begejstring, at der nu er kommet nye puslespil, de ikke allerede har lagt mange gange før.   

Patienter giver selv udtryk for at de nye puslespil og tegneredskaber har skabt en motivation til at komme mere ud fra værelserne og det er sjovt at blive inspireret af hinandens tegninger og kunst.  

Vi er på B104 rigtig glade for den hjælp vi har fået og takker mange gange

Så meget mening ud af havearbejde

Så meget mening ud af havearbejde

Så meget mening ud af havearbejde

Psykiatrien i Slagelse – SL10 – lukket afsnit for varetægtsssurogat anbragte patienter

Kære Håb i Psykiatrien
Vi vil alle, både patienter og personale fra Psykiatrisygehuset i Slagelse, Afdeling SL10, sige jer stor tak for pengegaven til etablering af vores have.
Vi har gennem de sidste uger arbejdet på haveprojektet i tæt samarbejde og dialog med patienterne og deres ønsker. I forbindelse med indkøb af planter, søgte vi rådgivning hos en gartner, som skrev en liste med egnede planter til vores have. Der blev kigget i havebøger og ud fra listen, valgte patienterne selv, hvilke planter de gerne ville have.
Patienterne har valgt planter som også er grønne om vinteren, så der altid er noget pænt at se på.

I forbindelse med arbejdet omkring valg af planter, indkøb og udplantning af haveplanterne, sagde patienterne følgende:

”Det er dejligt, at lave noget som er til glæde for os, men også for de patienter der kommer fremover”.

”Havearbejde er god afledning, når man er bekymret for fremtiden og har mange tanker”.

”Vi har lært at samarbejde på måde, som vi ikke har prøvet det før, mens vi har været indlagt”.

”Det her giver bare så god mening… det er meningsfyldt arbejde, at vi selv får lov til at planlægge og bestemme hvilke planter vi skal se på, men også selv får lov til at sætte dem”.

Vi glæder os meget til at se det synlige resultat til foråret og sommeren 2020.

Tusind tak!

 

Venlig hilsen

 

Afdeling SL10

 

Smoothiemaskine og en masse spil

Smoothiemaskine og en masse spil

Smoothiemaskine og en masse spil

Lukket afsnit P40-PI i Thorshavn

Aktiviteter i psykiatrien i Thorshavn – de har indkøbt en del forskellige ting og her er, hvad de skriver: “Vedr. Smoothie maskinen, så er den meget vellidt, vi har fået en, som både kan bruges til smoothies, til at skære frugt og grønt m.m, så det er meget godt. Vi har fået lavet flere smoothies og vi i gang med at gøre et opskrift hæfte sammen med patienterne, som vi vil bruge på afdelingen.

Vi har fået mange flere nye spil, flere farver og mandalas. Vi spurgte vores patienter, hvad de kunne tænke sig der var af spil m.m på afdelingen, og udfra det, købte vi så spil osv. Det er vores patienter er meget glade for. Både at de bliver inddraget og at vi sammen, både personale og patienter, får de gode stunder.
Flere af vores spil, farver og mandalas bruger vi også meget til de patienter, som er skærmede, og det fungerer rigtig godt.

1000 Tak”

Mexico kom til Skejbys børn og unge

Mexico kom til Skejbys børn og unge

Mexico kom til Skejbys børn og unge

Åbent sengeafsnit 1 for børn og unge – Skejby

Tirsdag den 19/11 blev afdelingen pyntet op til FIESTA.

Børnene deltog i varierende grad i oppyntningen, men flere af børnene tog initiativer, som de ellers ikke plejer at gøre.
Nogle af børnene kunne enddog også indgå i at hjælpe til med at snitte og klargøre til salatbaren, mens andre fandt det spændende at være med rundt om bålet da kødet blev stegt.

Børnene spiste godt til af de mexicanske pandekager og de voksne erfarede, at flere sad meget længere med ved bordet end de normalt gør. Normalt sidder børnene og spiser i 2 grupper, men denne dag var de samlet ved et langbord midt på gangen.

Der var indkøbt en piñata, der blev fyldt op med glimmer og slik.
Nogle af børnene ville være med til at slå på den, mens andre observerede på afstand. Da det var lidt trægt at få dem igang, endte det med at de voksne måtte vise vejen. En enkelt pige fik dog givet den et ordentligt karatespark og så gik den i gulvet.
Derudover var der chilli-smagning og et par af pigerne var med på at klæde sig ud.

For få af børnene var det meget svært at tingene foregik på en anden måde end den de kender. De efterfølgende dage blev der snakket meget om det der var foregået og der blev opsat billeder på væggene som man kunne snakke ud fra. Børnene kom selv ind på emner til en ny temaaften og ville gerne være med til en sådan.
De deltagende børn synes generelt bare at det var en sjov aften.
De voksne synes det var rart at være sammen med børnene i et anerledes og kravfrit miljø.

Endnu engang mange tak.

Værdien i et simpelt spil bordtennis

Værdien i et simpelt spil bordtennis

Værdien i et simpelt spil bordtennis

Tænk, hvad et bordtennisbord til knap 3000 kr kan gøre for patienterne i akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Ballerup:
“Kære ”Håb i psykiatrien” tusind tak fordi i gjorde det muligt for os at få et bordtennisbord til vores afdeling! Vi kan allerede bekræfte at det har skabt mere aktivitet på vores afsnit, og indtil videre er bordet blevet brugt dagligt.
Patient 1:
”Det har overraskende nok hjulpet mig med min grounding, at der er en aktivitet jeg kan ”kaste mig ud i”, uden at det kræver at jeg skal til at tænke vildt meget over hvad jeg skal lave for at aflede mig selv. Når jeg kan mærke at jeg bliver urolig i kroppen og hovedet, kan jeg spørger en medpatient eller en fra plejepersonalet om de vil spille et spil, og det har bare virkelig hjulpet.”
Patient 2:
”Jeg synes det er vildt fedt at kunne få lidt sved på panden og pulsen op! Jeg synes godt det kan være svært at deltage i fællesaktiviteterne ude i fælleshaven, fordi der ofte kommer rigtig mange med ud, og det provokere min sociale angst lidt. Derfor er det rart at der nu også er en aktivitet herinde, hvor jeg stadig får presset mig selv i forhold til min angst, ved at spille med en eller 2 andre patienter, men det bliver ikke for meget af det gode.”
Patient 3:
”Jeg synes det er en fed måde at få snakket med nogen af de andre patienter på! Jeg var både indlagt før bordet kom, og nu også efter, og jeg kan virkelig mærke at jeg kommer mere ud fra min egen stue, for nu har jeg faktisk en grund til at komme ud.”
Patient 4:
”Det hjælper virkelig til at aflede mine tanker fra den virkelige verden, og hvorfor jeg er indlagt – Men det er nok fordi at mens jeg spiller kan jeg kun koncentrere mig om at vinde”De sk (Sidste linje er sagt med et grin og et glimt i øjet.)”