Fælles leg og legetøj

Fælles leg og legetøj

Fælles leg og legetøj

Bilbane
Fuglehus færdigt
Sandleg

Region H – B291 dagafsnit for småbørn, Glostrup

Vi har forsøgt at fokusere på udeleg, inspiration til anderledes leg og fordybelse med vores indkøb. Det har vi valgt at gøre, da vi pt får nogle patienter ind, som sjældent leger eller er udenfor. Det er børn der desværre er blevet for vant til at sidde med skærm og derfor har enormt svært ved at finde på, eller lade sig inspirere.

Vi har de sidste 4 uger kun haft 3 børn (en på 5 år og 2 på 6 år) dagindlagt, og derfor har vi nogle af tingene, som endnu ikke er pakket ud, da vi gemmer lidt og selvfølgelig håber på det kan inspirere det næste hold børn der kommer ind til udredning hos os.

Et af de første ting vi pakkede ud, var vores nyindkøbte køkkenting. Vi havde købt en sandwich shop og andre forskellige madvarer. Vi skulle lege restaurant med 2 børn, den ene er meget småtspisende og den anden efterspørger dagligt nuggets til frokost. Vi lavede nogle skilte som var menuer og ellers gik legen i gang. Det endte med at de synes det var sjovt når de voksne bestilte, og de kunne få lov til at lave maden til os. Egentligt var legen rigtig fin, men det sjove var nok mest, at de til frokost blev inspireret og begge to endte med at spise flere grønsager end førhen og faktisk lavede en rugbrødsmad, der gav den god næring til resten af dagen. Så nu når vi sidder til frokost, kan den ene sige ”hvis jeg skulle på restaurant hvilken lækker mad ville jeg så lave” og nu som i køkkenlegen går de op i at få dekoreret deres mad og lave den appetitlig.

Næste aktivitet vi lavede var et udendørs projekt. Vi havde indkøbt byg selv fuglehuse. Aktiviteten strakte sig ud over nogle dage, da vi kun har begrænset tid til at lave kreative eller fælles aktiviteter, da børnene også går i skole, skal til undersøgelser og andre ting herinde.

Efter vi havde malet huset, gik det op for os, at den ene side blev malet på indersiden af huset. Nu siger pigen hver gang hun ser fuglehuset ”ja så har fuglene også noget flot at kigge på indeni”. Børnene holder sig meget nede ved fuglehuset for at se om der er flyttet en fugl ind i huset. Vi har derudover også købt insektfangere som børnene er begyndt at bruge så de kan fange mad til fuglene.

Vi har også indkøbt en bilbane som glædeligt er blevet brugt af et af børnene. Til stor overraskelse for hans mor, som ikke kan motivere ham til noget derhjemme. Hun fortæller han er begyndt at ville lege med sit legetøj derhjemme nu, og tit tager legene med hjem. Vi har både købt racerbiler, elbiler, kranbiler og en hel racerbane.

Vi har handlet ind til flere udelege, blandt andet mere sandlegetøj. Her på billedet er der en køkkenleg der forsætter i sandkassen og der bliver leget butik med sandlegetøjet. Det gik der 30 minutter med, og en pige der har leget med det, plejer at sige, at hun hader at gå på legepladsen. Men nu går hun glædeligt med ud, både for at lave sandkager og kigge på fuglehus.

Vi glæder til at lave flere aktiviteter med de næste børn der kommer her i afsnittet om et par uger. Vi har flere byg selv fuglehuse og sommerfuglehoteller, så har vi indkøbt perler til krea leg og skattekiste så vi kan lave skattejagt med børnene udenfor.

Nye musikinstrumenter og parkour

Nye musikinstrumenter og parkour

Nye musikinstrumenter og parkour

Musikinstrumenter 3
Musikinstrumenter 6
Musikinstrumenter 4

Lukket afsnit A3, Bispebjerg København

Musikinstrumenter.

Det har skabt stor glæde på det intensive psykiatriske sengeafsnit A3 at vi har haft mulighed for at indkøbe ny guitar og forskellige percussion instrumenter.
Guitaren er i brug hver dag til vores morgenmøde, hvor afsnittet samles til fællessang. Patienter og personale kommer løbende med idéer til nye sange så sangmappen vokser uge for uge.

”Det er rart at synge sammen og lytte til sange som jeg ikke har sunget siden skoletiden” siger Bente som indimellem er indlagt på A3.

Fredag i sidste uge rejste Peter sig og begyndte at danse til Wonderwall og et par Elvis sange.

Ofte er der en patient indlagt som spiller eller har spillet guitar, og det er en god aktivitet at genopfriske tidligere kunnen og spille sammen, da vi nu råder over den nye western guitar og en ældre spansk guitar.
Percussion instrumenterne bruger vi indimellem til morgenmøderne, hvis der skal lidt ekstra fart på. Ellers benytter vi dem i mindre grupper for at træne rytmer og træne det at lytte til hinanden.

Parkour undervisning

Niklas underviste os med stor entusiasme og smittende glæde i parkour grundgreb.
Særligt en patient gav den virkelig gas og var tydeligt brugt og øm på den gode måde dagen efter. Der blev joket med at vi skulle lære at klatre op på taget og absentere afsnittet, men træningen bestod jo af stille og rolige hop og øvelser hvor alle kan være med. Niklas´ venlige væsen og forståelse for den psykiatriske patient gjorde seancen tryg og imødekommende, og vi ser frem til at kunne gentage succesen.

Kvindernes kampdag

Kvindernes kampdag

Kvindernes kampdag

Kvindernes kampdag4
Kvindernes kampdag5
Kvindernes kampdag7

Region H – Lukket retspsykiatrisk afsnit D1, Sct. Hans

Kvindernes kampdag

Vi startede ud med lækker brunch.
Efter frokost havde vi gjort klar til at der kunne laves div. flotte smykker, male malerier. Der var stor interesse i at lave smykker, og vi havde flere patienter der fik laves flere forskellige armbånd, ankelkæder, halsbånd og øreringe. De synes at perlerne var så smukke, og det var fantastisk at se, at de kunne sidde stille i længere tid og koncentrer sig om det, som de normalt har lidt svært ved.
Men de blev i det, og prøvede sig frem med mønstre de synes kunne være pæne, som gav inspiration til flere smykker.
Der var nogle der var interesseret i at male lærreder og synes farverne var så flotte. Så der blev et par forskellige malerier, nogle med tekst.
I vagtskifte blev der lavet kage og skåret frugt, som blev stillet frem og vi startede med at lave smykker igen. Nogle patienter ønskede også at lave blomster ud af cremepapir, da hun gerne ville lave en buket til afd. Men det blev kun til 3 blomster til en start.
Det var en kæmpe succes, og vi har set flere patienter, som normalt ikke deltager i sådan nogle aktiviteter deltage. Og flere har takket mange gange for en hyggelig dag.

Fastelavn

Fastelavn

Fastelavn

Fastelavn 5
Fastelavn 7
Fastelavn 9

Lukket retspsykiatrisk afsnit D2, Sct. Hans

I samarbejde med patienterne blev afdeling pyntet flot og indbydende op. Der blev i samarbejde med patienterne købt ind til forskellige sunde snacks, såsom frugt, grøntsager, juice, smoothies mm. Udover det blev vores patienter forkælet med en ”goodie bag” som en lille overraskelse. Der blev hængt Pinátá op som alternativ til fastelavnstønde som blev taget godt imod fra vores patienter. Der blev også kåret kattedronning og kattekonge – Der blev linet op på langbord til en lækker buffet, som vores patienter var meget begejstrede over.
Dagen rummede socialt fællesskab samt meningsfyldte aktiviteter for vores patienter. Alt i alt en kæmpe succes med smil, latter og godt humør.

Patientcitater:

”Det var en mega fed dag, med sund lækker mad og sjove aktiviteter”
”Fedt at vi pyntede afdelingen op og blev inddraget, det gav en helt særlig fest stemning”
”At slå katten af tønden var rigtig sjovt. Og vi var fælles om det som en fælles aktivitet. Et øjeblik glemte jeg at jeg var patient i psykiatrien”