Vores berettigelse blev stadfæstet
– og vi blev klogere!
Download program til PDF
så tryk her
Tre debatter på Folkemødet
Vi kom på landkortet og fik vores folkemødedåb, men forhåbentligt lærte vi også noget.
Og hvad lærte vi så?
Vi hæfter os ved tre ting:
MotionsCaféerne kan noget helt særligt
Vores første debat omhandlede MotionsCaféerne, og den fik mange rosende ord fra panelet. Det er klart, at når vi var værter for debatten, så var det svært at kritisere selve emnet, men vi blev alligevel overvældet af både debatpanelet og publikums anerkendelse af vores motionsfællesskab for mennesker med svær psykisk lidelse. Debattørerne fremhævede med indignation, at der i den grad mangler tilbud efter psykiatrisk indlæggelse. At stå med en værdig og attraktiv løsning forpligter. Vi må og skal promovere MotionsCafékonceptet og dermed sikre både forankring og udbredelse.
Der skal tænkes helt nyt
Den næste debat omhandlede psykiatriens evne til at favne klinisk og personlig recovery. Debatten tilbød en særlig ærlighed, hvor vi tillod os at udtale udfordringer og muligheder, gentænke roller og ansvar mellem psykiatri og civilsamfund, så vi undgår sprækkerne, og bedst understøtter både kliniske og personlig recovery. For mit eget vedkommende tror jeg, vi har brug for en revolution af systemet. Ikke bare små forbedringer his og pist. Systemet er alt for fastlåst i strukturer, som ikke har mennesket i centrum. Håber jeg får mulighed for at lave projekter, som er både modige, vidtgående og værdiforløsende gennem Håb i Psykiatrien.
Det kræver omhu og lyttebøffer at gøre det rette
Afsluttende fik vi på LAP scenen en mulighed for at fortælle og fremvise helt konkret, hvordan vi skaber aktiviteter i psykiatrien. Vi talte en del og fortalte om mikrodonationer, kulturbesøg, MotionsCaféer og frivillighed i psykiatrien. Det kom bag på publikum, hvor stort et screeningsarbejde, det kræver at finde de rette frivillige, som både kan indpasse sig i psykiatriens rammer og samtidigt tilbyde det fineste nærvær. Det mindede os om, at vort arbejde ikke er ”bare lige”, og at vi skal blive ved med at være omhyggelige.
Vi er stolte af det, vi gør – og har samtidigt rigtigt meget at lære, og på Folkemødet kunne vi suge inspiration fra et væld af forskellige perspektiver, modige og viljestærke individer og grupper, som kæmper for en sag.
Tak, til alle som lyttede til vore debatter, tak til debattører og moderatorer og tak for lån af telte:
Tak til: Anne Sina, Helene Speyer, Casper Westergaard, Mogens Seider, Sanne Jensen, Niels Sandø, Line Gade, Vibeke Lybecker, OMBOLD, Novo Nordisk, Louise Maria Hansen, Thomas Frost Jørgensen og vores dygtige og entusiastiske frivillige Dominic Balmforth
Og tak til de stemningsfulde visuelle minder fra Christopher Mertz
Hvem kunne du møde fra Håb i Psykiatrien?
Louise Maria Hansen
Projektleder, ledende træner og frivilligkoordinator
Ergoterapeut og cand.san. i sundhedsfremme, sundhedsstrategier & psykologi
Louise varetager driften af de to MotionsCaféer på Frederiksberg og i Gladsaxe, hun varetager derudover projektlederskabet af innovationsprojektet omkring frivillighed i psykiatrien. Hun får frivillige og psykiatri til at se lyset og til at samarbejde på fineste vis omkring fællesskabende aktiviteter for og med patienterne.
Lotte Frost Jørgensen
Formand og frivillig
Cand. pharm. og HD
Erfaring fra Dansk Farmaceutisk Industri og Region Hovedstadens Psykiatri
Lotte tog initiativet til foreningen i 2018 og udfører de opgaver og besidder de roller, der løbende har været behov for som en lille nystartet NGO. Lotte kombinerer sin procesforståelse fra psykiatrien og optimeringsmetoder fra industrien til at indfri patienternes ønsker og drømme.