Nye spil

af dec, 2023

billede 2 spil
billede 4 spil
billede 7 spil
billede 5 spil

Psykiatrisk Afdeling Svendborg, Lukket Sengeafsnit P3

Vi har på P3 i Svendborg været så heldige at modtage penge til indkøb af spil, vores fokus har været at købe nogle spil som kunne bruges på vores lukkede afsnit. Vi har derfor valgt at købe en magnetisk dartskive, et bowling sæt i skum, skum kroket til indendørs brug og et ærtepose spil.

Vi har den seneste tid haft alle spillene i brug, dartskiven har fået en fast plads på væggen i spisestuen og flere patienter byder dagligt til et hurtig spil dart inden maden.

Vi har haft turnering i skum kroket, hvor spillet har ført deltagerne det meste af afdelingen rundt, hvilket har gjort flere nysgerrige og lyst til at komme ud fra deres stuer.

Bowling og ærtepose spil har været i brug i forbindelse med træning af en lille gruppe patienter.  

”Det er sjovt med et hurtigt spil (dart) inden maden. Snakken flyder bedre ved frokostbordet, hvis vi har taget et spil først.”
”Sjov og anderledes måde at træne på (ærtespil og bowling). Følte mere at det var hygge med nogle bekendte end træning.”
”Jeg fik lyst til at være med (til kroket), da banen blev sat op lige uden for min stue. Det har været sjovt at være med.”