Fra gårdhave til en sansehave

af jun, 2023

sansehave collage

Psykiatrisk Afdeling Vejle, 04 – Ældreafsnit

Vi havde på ældrepsykiatrisk afsnit 04 i Vejle fået bevilget penge til at opdatere vores gårdhave til en sansehave. Det har altid været et stort ønske fra afsnittet om, at vi fik mere natur ind i afdelingen. Da mange af patienterne er meget have- og naturintresseret, var der stor begejstring, da vi kunne få økonomisk hjælp til projektet.

Vi fik inviteret patienterne med fra starten, hvor de fik lov at bestemme, hvilke planter vi skulle have. Grundlovsdag afholdte vi en havedag for patienter og pårørende, hvor vi fik plantet ud og gjort gårdhaven fin. Vi havde også købt betonler til at lave fine fuglebade og skulpturer i haven. Vi spiste også frokost sammen patienter og personale i solen. Stort set alle vores patienter kom ud og så gårdhaven, hvilket var en kæmpe succes. Patienterne var meget stolte og gårdhaven bruges nu dagligt. Patienterne er også selv aktive i at passe og vande den, så den også vil give glæde og meningsfulde aktiviteter fremadrettet til nye patienter.

En patient beskrev det således: “Gårdhaven er ikke længere steril, den giver liv til afdelingen. Det giver genkendelsesglæde og man bruger mange sanser, når man rører ved blomster og jord”

Så et stort og hjerteligt tak for donationen fra både patienter og personale.