Eid fest

af jun, 2023

Eid fest 2
Eid fest 5
Eid fest 8
Eid fest 3
Eid fest 6
Eid fest 7

Psykiatrisk center Sct. Hans R4

Kære Håb i psykiatrien

Først og fremmest tak for jeres støtte til at vi kunne afholde en Eid fest til stor glæde for vores patienter.

I dagene op til blev der snakket om ønsker til menuen. Flere retter kom på tale. Vi var i løbende dialog hele ugen og fik skrevet ned undervejs til en indkøbsliste – patienternes refleksioner og overvejelser op til festen blev imødekommet.

På selve dagen var patienterne klar til at være med i køkkenet og tilberede. Selve processen strakte sig over flere timer, hvor flere patienter bød ind med hvad de kunne hjælpe med. Vi tog det i små etaper. Patienter gik til de forskellige praktiske opgaver med stor omhu og interesse. Patientkøkkenet forvandlede sig til en eksotisk kogeø med dufte af flere forskellige krydderier fra forskellige lande. Patienterne duftede og udtrykte flere gange ” det dufter dejligt ” og ” savner gode traditionelle gryderetter”. ” En anden udtalte ” glæder mig til at smage krydret mad – det lidt noget andet end frikadeller el pasta med kødsovs. Der var plads til latter, jokes og hygge. En medpatient satte musik på og der blev arbejdet på kryds og tværs. Der blev smagt til på kryds og tværs. Ca 6 patienter var i gang.

Udover tilberedningen hjalp flere patienter også til med opvask og rengøring af aktivitetskøkkenet efterfølgende. Alle var klar til at give en hånd.

Da patienterne trådte ind i spisestuen hvor to andre havde pyntet op, blev der udtrykt stor begejstring ” Wauw det ser godt ud – det jo bedre end nytårsaften det her “. Alle deltog i festmåltidet – også de par stykker der har for vane, at hente maden og spise på egen stue. Der blev snakket og hygget under maden og udvekslet interesse for mangfoldighedens kogekunst. Dagen efter udtalte patienterne fortsat ” “ejjj det var en kæmpe succes” – “maden var sååå lækker”. Det bør vi gøre noget oftere. ” det var dejligt med nogle gode gryderetter med mørt kød – det er vi ikke vant til, at få”. En anden patient gav udtryk for ” Nu ved jeg hvad det kræver, at stable en fest på benene” og ” det er lidt noget andet end det vi får fra centralkøkkenet” samt ” hvem giver sådan en fest” Og ” wauw at vi har fået penge til så meget”.

Alt i alt en vellykket dag / aften med stor glæde, begejstring og en udsøgt kulinarisk oplevelse for alle.