OL i Middelfart

af sep, 2022

OL Collage

Psykiatrisk Afdeling Middelfart, Retspsykiatrisk Afsnit

OL på Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Onsdag og torsdag er en smule anderledes end normalt på vores retspsykiatriske afdeling i Middelfart.

Her har social- og sundhedsassistent Diana Pilegaard Rasmussen nemlig arrangeret OL, hvor patienter og personale skal dyste på tværs af afsnit i discipliner som kartoffelløb, basketball og sækkeløb.

Det er vigtigt at lave noget, som giver patienterne et afbræk fra den hverdag, de normalt er i. For nogle af vores patienter kan dagene her godt føles lange, og så er det rigtig vigtigt at være med til at flytte fokus hen på noget andet, fortæller Diana Pilegaard Rasmussen, der har fået sponsoreret præmier og udstyr fra foreningen Håb i Psykiatrien og den lokale Kvickly.

Foruden en stor kurv med lækkerier til det vindene afsnit, bliver der også uddelt chokoladeguldbarer som medaljer til vinderne.