Sejltur med Åfarten i Odense

af jun, 2022

Collage Åfart

Psykiatrisk Afdeling Odense afs. P40

Med en meget velkommen donation, har ’Håb i psykiatrien’ gjort det muligt for mig som peer medarbejder og enkeltperson uden et budget i ryggen, at invitere patienter med på en sejltur op ad åen i Odense, i intime og trygge rammer.

Som altid på et psykiatrisk sengeafsnit, kan der være meget stor forskel på, hvor mange der har lyst og er i stand til, at deltage i aktiviteter, og i sær aktiviteter ud af huset – så da det i tirsdags 7/6 lykkedes at tage en hel minibus af sted på tur, så var det jo helt fantastisk. Én af patienterne havde endda bagt kage til turen, og en anden havde spurgt om hun ikke godt måtte tage sit kamera med (selvfølgelig måtte hun det) og så blev der ellers knipset løs, især da vi sejlede forbi Zoo!

Vi havde båden for os selv, hvilket gjorde at vi kunne sidde uforstyrret i tre mindre grupper og sludre om alt løst og fast. Turen varer en time, men fordi vi hyggede os sådan, kunne den i virkeligheden godt have fortsat en time mere. Da vi kom i land var alle enige om at det var overstået alt for hurtigt, og jeg fik mange tilsagn fra patienter, som fortalte, hvor hyggeligt det havde været. Det første der blev spurgt om efter landgang var, hvornår kan vi gøre det igen?

Så det må siges, at succes kriteriet fort en dejlig tur er opfyldt!