Skøn koncert trods dårligt vejr

af maj, 2021

 

Psykiatrisk Center København, døgnafsnit C231

 

​Vi havde i torsdags den store fornøjelse at afholde koncert med Stephanie Meincke på Frederiksberg Hospital.

Vi havde valgt at invitere alle åbne og lukkede afsnits patienter til fælleskoncert i haven. Og selv om regnen desværre i løbet af koncerten silede ned, formåede Stephanies smukke sang at fastholde og tryllebinde alle til at blive siddende i dyb beundring. 

Flere patienter spurgte i løbet af koncerten om både autograf fra Stephanie og lov til at fotografere, og flere og flere patienter tog i løbet af koncerten telefonen frem for at forevige denne oplevelse. 

En af patienterne udtalte efterfølgende: “Livet er at udtrykke sig verbalt og nonverbalt. Det er fedt med fokus på andet end psykiske tilstande under indlæggelse”. En anden udtalte: ” Det var dejligt at få et afbræk fra hverdagen som indlagt patient. Dejligt at flytte fokus fra de bekymringer man kan have”.

Vi takker mange gange for muligheden for at give vores patienter denne oplevelse, som sent vil blive glemt.