Vilde Cowboys for en dag

af feb, 2020

Åbent sengeafsnit 1 i Børne og ungepsykiatrien i Skejby

Vidunderlig hilsen fra børne og unge sengeafsnit 1 i Skejby:

“Kære Håb i Psykiatrien
Så blev det tid til afholdelse af endnu en temaaften på Sengeafsnit 1.
Turen gik til The Wild West, hvor cowboys og indianere krydsede klinger og duellerede i kast med hestesko, nedskydning af dåser og kapløb med kæphest.
Oppyntningen startede først på eftermiddagen, og i løbet af en times tid pyntede skudhuller, bannere, oppustelige kaktusser og drømmerfangere rundt om i afdelingen.
Efter maden var blevet tilberedt i vores bålhytte, blev der gjort klar til fællesspisning på gangen. Der blev indtaget grillede spareribs og kyllingefileter i stor stil samt serveret coleslaw, pommes frites og div. grøntsager.
Personalet havde indtryk af, at deres udklædning, legene og den tydelige ramme gjorde det nemmere for børnene at indgå i aktiviteteten og at det samlet set var medvirkende til, at børnene selv kom med idéer til andre lege.

Som vi erfarede sidste gang, var det også svært for nogle af børnene, at tingene var anderledes end de plejer, men personalet havde dog den klare fornemmelse, at den ekstra tid til fordybelse var givet godt ud.

Da jeg i dag spurgte en af børnene hvad der havde været det bedste ved temaaftenen svarede han; ”det var alt pynten”. Heldigvis er der masser af pynt og kostumer, som endnu ikke er taget i brug, så vi ser frem til at gentage succesen og supplere med vores snarligt indkøbte tipi.

En af pigerne spurgte hvorfor der egentlig blev afholdt temaaften. Da hun fik at vide, at det var fordi der var en forening, der havde doneret nogle penge til os svarede hun; ” Ej hvor er det bare mega sødt af dem”.
Det kan vi da kun være enige i.
På vegne af hele Sengeafsnit 1 sendes en stor tak, vi sætter stor pris på venligheden.”