Aktivitetssommerfest

by | Jul, 2019

Sankt Hans Retspsykiatrisk afsnit R4

Vi har modtaget følgende beretning fra afsnittet:

Jeg sender en beretning fra festen og vil gerne samtidig takke for en dejlig dag 😊.

Vi startede forberedelserne ved, på et husmøde, at fordele opgaver ud fra interesser. Inden vores multibane kunne benyttes, var det nødvendigt at gå på havearbejde. Den var godt groet til af beplantning og præget af vind og vejr. Det blev et fællesprojekt at klargøre banen til brug. Der blev lagt hårdt arbejde i dette projekt, og det lykkes så fint 😊

Nogle stod for at handle ind til forplejning, og nogen stod for at købe pynt og lave feststemning på multibanen. Andre lavede tilbehør til grill – lækre salater og hjemmelavet kartoffelsalat. Der blev grillet burgere, kyllingebryst, majs og pølser i lange baner og de patienter som agerede grillmestre kunne følge med – kun fordi de var fokuserede og engagerede.

Vi havde i fællesskab arrangeret aktiviteter på multibanen. Der var æggestafet, og konkurrence i balance på bold. Derefter tovtrækning, ”søg og find” leg, og volleyball hvor patienter og personale dystede om, at blive årets vindere. Personalet tog revanche fra sidste år (hvor patienterne slog personalet stort) i år var det et meget tæt løb, og vi måtte ud i et 3. sæt hvor personalet vandt med et enkelt point….nogen har måske øvet sig, efter sidste års nederlag 😊 selvfølgelig var der præmier til vinderne.

Alle ryddede op i fællesskab, og selv portørerne gav en hånd, med dette og aflastede de trætte idrætsudøvere, ved at køre de tunge ting retur til afdelingen.

Vi afsluttede dagen med kaffe og is og en snak om dagen….enkelte havde ikke lyst til at slutte, men tog sig i stedet et spil petanque, og var i øvrigt enige om, at dagen var forløbet fantastisk og med et glad og massiv deltagelse, og et godt fællesskab.

Tusind tak til håb i psykiatrien for de gode oplevelser 😊

De bedste hilsner fra R4