Indretningsprojekt for en kedelig gang

af jun, 2019

Børne og unge afsnit for spiseforstyrrelser – åbent afsnit

Vi brugte en dag på at sidde med patienter og se på plakater på nettet, derefter udvalgte vi dem der skulle indkøbes over nettet.

Derefter planlagde vi en tur til Ikea for at købe puder, tæpper og rammer. Det var en god tur (se vedhæftede skriv fra patient) hvor de unge valgte pudebetræk og hyggede sig.

Da plakater var modtaget fik de unge en hel weekend til at gå med at putte plakater i rammer, samt lægge dem ud på vores lange gang for at se hvilke der ville være fine at hænge sammen. Derefter stilte de dem hvor de skulle hænge, så de kunne hænges op de rigtige steder.

Derefter lagde de betræk på puder, og fik dem fint fordelt i afsnittet.

Der er blevet så fint, og alle nyder den hygge det hele har skabt.

Tusinde tak til jer for at være med til at skabe disse hyggelige dage, og en fin stemning i afsnittet. Noget vi har glæde af mange år frem.