Vores forskellige egnsretter

af dec, 2018

Samskabelse om meget mere end mad – Sindets Dag R4, Sankt Hans

Optakt:
Ideen fremkom ved, at vi har mange forskellige etniske grupper med hver deres præferencer for smag og udseende af mad, så vi tænkte, at det kunne være sjovt at smage og se hvordan andre laver mad og hvilke ingredienser de bruger. Vi tænker, at mad er med til at bringe mennesker tættere på hinanden, og at de forskelligheder vi til dagligt kan have tendens til at fokusere på, bliver udvisket når man sidder og spiser sammen over mad man har lavet sammen.
De fleste var øjeblikkeligt med på ideen, og vi bad alle interesseret om at beskrive deres ret med evt. opskrift og ingredienser, hvilke grupper de ville være med i, samt hvem der skulle købe ind og lave selve maden. Så de forskellige mad-grupper opstod som en kombination af interessefællesskaber og etnisk oprindelse.

Udtalelser fra patienter:
M: Det var godt at se hvordan andre (kulturer)….og hvordan de laver mad, og hvad for nogle krydderier de bruger til….og det var især sjovt, at se hvordan risene kogte ind i fonden i retten med ris og kylling somalian style troede alle at retten ville brænde på.
P: Det var kanonsjovt at kombinerer de forskellige retter…det var f.eks. første gang jeg smagte en burgerbolle med falafel og rødkål….og kyllingelår sammen med Shepards Pie….mums.
A: Det er altid godt at vi laver noget sammen…..i vores kultur er måltidet noget man samler sig om…og i min familie er vi nogen gange omkring 20-30 mennesker omkring bordet….men så er der også nogle venner med…men det her (Sindets Dag) giver sammenhold, og vi lærer noget nyt om mad og andre måder at gøre tingene på.
B: Jeg er ikke specielt til stærk og krydderet mad….men da duften af de forskellige retter bredte sig i afsnittet, blev jeg mere og mere nysgerrig på andres retter…..og især…nogle af retterne havde kanel i….det minder mig om min mormors mad…hun kunne lave mad fra det danske middelalder køkken….og der brugte de vist nok meget kanel i deres kødretter.

er det ikke bare skønt?