Vi søger en studerende til at være træner i vores MotionsCaféer i Hovedstadsområdet og andre administrative opgaver
Foreningen Håb i Psykiatrien driver MotionsCaféer for mennesker med psykisk lidelse. I MotionsCaféen løfter vi vægte i fitnesscenter, går ture, løber, laver gymnastik og boldspil, snakker om let og dybt, inspirerer hinanden med håb og glæde og hepper på hinanden gennem livet.
Dét, det handler om i MotionsCaféen, er at skabe små helt normale fællesskaber for medmennesker med tilknytning til psykiatrien. Du kan læse mere på vores hjemmeside https://www.haabipsykiatrien.dk/
Træner i MotionsCaféen:
Som træner i MotionsCaféen skal du undervise deltagerne og facilitere et trygt rum, hvor bevægelsesglæden er i fokus. Hver MotionsCafé varer 2 timer. Den første time vil være motion af den ene eller den anden art. Den sidste halve eller hele time, kalder vi for 3. halvleg, hvor vi sammen nyder en kop kaffe/te/snacks og ”tjekker ud”. Som træner har du ansvaret for hele MotionsCaféen herunder også ansvar for et par frivillige, indtastning af data i Excel, samt andre administrative opgaver.
Er du på kandidaten af en relevant uddannelse, så er dette job måske noget for dig?
Vi søger dig, der har et roligt sind og et hjerte, der banker for både mennesker med psykiske lidelser og motionsfællesskaber og ydermere besidder følgende kompetencer:
- Du har modtaget trænerundervisning og/eller har trænererfaring
- Har erfaringer eller interesse for målgruppen og lyst til at være en del af deres pusterum
- Nærværende, positiv og energisk men forståelse for, at rummet også kræver, at man er rolig, tålmodig og lyttende
- Har let til forskellige administrative opgaver såsom indtastning af forskellige data, afholdelse af frivilligsamtaler m.m.
- Besidder stor empati, fleksibilitet og overblik og virkelig forstår at navigere i dette særlige rum
- Er nem at koordinere og lave aftaler med
Der er fast træning i MotionsCaféerne mandage fra kl. 17.00-19.00 i Gladsaxe og fredage på Nørrebro kl. 10.00-12.00. Derudover er vi er fleksible ift. timeantal og dine eksamensperioder.
Interesseret?
Du er meget velkommen til at ringe, inden du ansøger. Kontakt Josephine på tlf.: 6146 5458 eller skriv til os på info@haabipsykiatrien.dk
Send en kort ansøgning og CV til info@haabipsykiatrien.dk
Samtaler afholdes løbende.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!
Bliv en del af et helt særligt motionsfællesskab