Forskønnelse af lukket have i Glostrup

Forskønnelse af lukket have i Glostrup

Forskønnelse af lukket have i Glostrup

Vi har fået en skøn beretning fra Psykiatrisk Center Glostrup, hvor de har haft et fællesprojekt med at forskønne deres lukkede have på afsnit 811.

Personalet skriver:
” Vi har fået bevilget en hængekøjestol. Den er god til de personer der, har lyst til at opholde sig blandt andre i haven, men stadig har behov for at være lidt skærmede fra omverdenen. Den gyngende bevægelse og det omsluttende stof fungerer desuden beroligende på mange af vores patienter. Siden dens ankomst har været en stor succes i haven, den både pynter med sine flotte farver og bliver benyttet flittigt.
Vi har fået installeret et lille bed med krydderurter der kan benyttes i måltider på afsnittet. Bl.a. når der er fælles lørdagsmadlavning og spisning på afsnittet.
Bedet ser så fint ud og dufter dejligt af beroligende lavendel og det er hyggeligt at gå og smage på basilikum og oregano. Der er allerede rift om at få lov at passe og vande planterne og vi glæder os til blåbær og hindbær til næste år!
Sidst har vi fået bevilget en masse udendørs spil (petanque, badminton, volleyball, fodbold, kongespil og kroket), som vi nyder at tage frem på de lange sommeraftner, når der er mere ro på og dagens mange aftaler og planer er klaret. Det er dejligt at have noget sammen der ikke tager udgangspunkt i sygdom her hygger vi os bare sammen. “

 

Dulmende musik jeg selv frembringer

Dulmende musik jeg selv frembringer

Dulmende musik jeg selv frembringer

Rav-vast tromme på det lukkede afsnit

Vi har fået denne fantastiske tromme på lukket afsnit 19.1 i Gentofte.

Nu når man træder ud i den lukkede have kan man til tider hører lyden af dejlige beroligende toner.

Ligeledes kan man hører tonerne når man går på gangen, på afsnittet.

Hvor de kommer fra en af patientstuerne.

Det er de dejlige mennesker der en tid er indlagt hos os der sørger for dette.

Trommen har, indtil videre været med i haven, i sansegruppen og været udlånt til en patient på egen stue.

Den fungerer både som en aktivitet, hvor man kan sidde samlet og skiftes til at spille og lytte, eller man kan låne den og benytte den alene.

Derudover fungerer den som en aktiv sansestimulerende genstand, med auditiv, taktil og proprioceptiv stimuli. Der kan være med til at skabe ro og mening i en svær tid.

Når der spilles i haven roser og komplimentere patienterne hinanden og trommens klang nydes både af den spillende og af de lyttende.

Tonerne smelter så fint sammen med naturens lyde og bidrager således til en rolig og afslappende atmosfærer i den lukkede have.

En patient har udtalt: ”jeg syntes ikke jeg er så god til at spille så det lyder godt, men det føles så afslappende at bruge den”

Sommerfest giver sammenhold

Sommerfest giver sammenhold

Sommerfest giver sammenhold

Sommerfest på C213 Frederiksberg – åbent afsnit

“Tusind tak til jer i håbet for at i gjorde det muligt at ha´ en rigtig dejlig aften med grill, skønt samvær, og dejlig mad som vi havde lavet i fællesskab. Vi sluttede af med en omgang kongespil, efterfuldt af en dejlig dessert – is med jordbær. I har givet os en fantastisk dag/aften som vi sent vil glemme, samtidigt med sammenholdet på afdelingen er blevet styrket. Vi glemte for et øjeblik hvor vi var og de ting, som vi kæmper med til dagligt. Vi er meget taknemmelige og håber andre vil få mulighed for en aften magen til.”   

Aktivitetssommerfest

Aktivitetssommerfest

Aktivitetssommerfest

Sankt Hans Retspsykiatrisk afsnit R4

Vi har modtaget følgende beretning fra afsnittet:

Jeg sender en beretning fra festen og vil gerne samtidig takke for en dejlig dag ?.

Vi startede forberedelserne ved, på et husmøde, at fordele opgaver ud fra interesser. Inden vores multibane kunne benyttes, var det nødvendigt at gå på havearbejde. Den var godt groet til af beplantning og præget af vind og vejr. Det blev et fællesprojekt at klargøre banen til brug. Der blev lagt hårdt arbejde i dette projekt, og det lykkes så fint ?

Nogle stod for at handle ind til forplejning, og nogen stod for at købe pynt og lave feststemning på multibanen. Andre lavede tilbehør til grill – lækre salater og hjemmelavet kartoffelsalat. Der blev grillet burgere, kyllingebryst, majs og pølser i lange baner og de patienter som agerede grillmestre kunne følge med – kun fordi de var fokuserede og engagerede.

Vi havde i fællesskab arrangeret aktiviteter på multibanen. Der var æggestafet, og konkurrence i balance på bold. Derefter tovtrækning, ”søg og find” leg, og volleyball hvor patienter og personale dystede om, at blive årets vindere. Personalet tog revanche fra sidste år (hvor patienterne slog personalet stort) i år var det et meget tæt løb, og vi måtte ud i et 3. sæt hvor personalet vandt med et enkelt point….nogen har måske øvet sig, efter sidste års nederlag ? selvfølgelig var der præmier til vinderne.

Alle ryddede op i fællesskab, og selv portørerne gav en hånd, med dette og aflastede de trætte idrætsudøvere, ved at køre de tunge ting retur til afdelingen.

Vi afsluttede dagen med kaffe og is og en snak om dagen….enkelte havde ikke lyst til at slutte, men tog sig i stedet et spil petanque, og var i øvrigt enige om, at dagen var forløbet fantastisk og med et glad og massiv deltagelse, og et godt fællesskab.

Tusind tak til håb i psykiatrien for de gode oplevelser ?

De bedste hilsner fra R4

Sommerfest på åbent psykose afsnit Frederiksberg

Sommerfest på åbent psykose afsnit Frederiksberg

Sommerfest på åbent psykose afsnit Frederiksberg

Personalet skriver:
“Så fik vi afholdt sommerfest på afdeling C100 frederiksberg psykiatrisk afdeling, og det var en super god dag.
Vi gik i gang med forberedelserne dagen før, hvor tre patienter og jeg gik ned og handlede til festen.
På selve dagen (d. 27/6) gennemgik vi dagens program for festen til morgenmødet, samt frokost menuen som stod på: 
• Tomatsalat med pinjekerne og græskarkerner.
• Jordbærsalat
• Kartoffelsalat
• Kyllingespyd m. grøntsager
• Pølser og brød
Vi lavede kander med citron og agurkevand til maden.
Kl. 10 startede 6 af patienterne og jeg med at lave de lækre sommersalater til god sommermusik. Kl. 11 fik vi tændt op i grillen, og kl. kvart over 12 kunne vi sætte os uden for og nyde maden. Efterfølgende var der kongespil i haven.
Patienterne sagde at det var ”fantastisk at lave noget helt almindeligt”, og at ”føle sig normal”. Derudover gav de udtryk for at det var skønt at bruge kompetencer under madlavningen, som de ikke får brugt når de er indlagt. Patienten der stod for at grille og som har haft svært ved at igangsætte aktiviteter, stod selvstændigt og styrede grillen med stort smil på læben. Der blev grint og joket på køkkenholdet, og stemningen var bare generel god hele dagen.
Det var en forrygende dag, hvor er vi taknemmelige for støtten. “

Musikalsk overdådighed

Musikalsk overdådighed

Musikalsk overdådighed

Overjoyed…
Ja, hvordan kan man være andet, når MusikBeRiget spiller netop denne sang af Stevie Wonder Psykiatrisk Center Ballerup lukkede have? Der var ganske få patienter, som kunne deltage i koncerten den dag. Men så deltog de ved at lytte med igennem hegnet, lægge sig ned og bare være i musikken. Eller lyttede måske med inde fra stuerne?
Der var så megen sommerhavehygge, nærvær og nydelse. Selve den lukkede have ændrede karakter – og vil nok aldrig blive den samme igen. Hverken for patienter eller personale.