Berigelse i psykiatrien

Berigelse i psykiatrien

Berigelse i psykiatrien

Håb i Psykiatrien Musikberiget Hillerød jul

Ældrepsykiatrisk afsnit 2222 Psykiatrisk Center Hillerød

Tusind tak for donationen 😊

Vi havde en helt fantastisk dag, og jeg må sige jeg er imponeret over hvor stor betydning en koncert kan have.
Patienterne (og personalet) har jo talt om det et par uger op til dagen i går, og vi havde alle glædet os.
Vores forventninger blev i den grad indfriet, og mere til !
Her til morgen er jeg blevet mødt med så mange glade ansigter, og dejlige kommentarer om dagen i går.
Alle roser Lisbeth og Ole fra Musikberiget til skyerne, for at fornemme stemningen og patientgruppen, og lave en ”syng med” koncert der rørte og glædede os alle.
Vi besluttede i går at det ikke er sidste gang jeg søger om midler til en koncert 😊

Masser af godt humør

Masser af godt humør

Masser af godt humør

Håb i  Psykiatrien 809 Brøndby julefest
Håb i  Psykiatrien 809 Brøndby julefest

Afsnit 809 Psykiatrisk Center Glostrup.

11/12 blev der afholdt julefrokost for patienter og personale på afsnit 809, på Psykiatrisk Center Glostrup. Der var gang i køkkenet fra morgenstunden, hvor der blev lavet alt fra mørbradbøffer til risalamande med hjælp fra patienterne. Imens der var gang i køkkenet, hjalp andre patienter med til at dække et langbord gennem vores dagligstue, så der var plads til alle. Bordet blev dækket flot med juledug- og servietter imens julemusikken kørte i baggrunden og virkelig skabte hyggen. Jo længere hen ad formiddagen vi kom, jo mere bredte duften af skøn, hjemmelavet julemad sig til afsnittet. Forventningens glæde var ikke til at tage fejl af! Da alle sad klar til bords blev alle ønsket en glædelig jul af afsnittets afdelingssygeplejerske og herefter kunne festlighederne starte. Traditionen tro bød det på fisk, herefter kød og til sidst risalamande med dertilhørende mandelgave.

Snakken gik på kryds og tværs blandt patienter og personale imens alle nød den lækre mad. Alt i alt havde vi en rigtig dejlig julefrokost på afsnit 809 og det var tydeligt at det lille afbræk fra hverdagen på en lukket, psykiatrisk afdeling, gav en skøn energi og masser af godt humør!

Der jules også for de farligste

Der jules også for de farligste

Der jules også for de farligste

Julekoncert og julefrokost på Sikringen Slagelse

Danmarks farligste psykiatriske patienter er indlagt på Sikringen i Slagelse. Og det er helt klart nemmest ikke at afholde en fælleskoncert for dem efterfulgt af julefrokost. Men, det afholder ikke personalet i at tage denne opgave på sig og sikre en stor oplevelse og sikker aften for alle. Nogle få hyggetimer, som tilnærmer sig normalitet. Få et indblik via denne fantastiske og tankevækkende beretning:

“Der er i Sikringens personalegruppe gjort et kæmpe forarbejde, for at få planlagt arrangementet.
Pt. og personale havde sammen forberedt dagen med at lave opslag til arrangementet, for at gøre det synligt for alle.
Dette medførte til, at der blev talt meget om det at deltage. Dette for at patienterne fik en forståelse for, at det blev regnet som en del af behandlingen her på Sikringen.
Vi formåede at samle 23 af 30 patienter til koncerten, men 1 af dem måtte sige fra i sidste øjeblik.
Al Sikringens personale var indkaldt til at være på vagt, så i alt var vi 113. Dette fordi, der i forbindelse med vores patienters aktiviteter, skal en meget stor sikkerhed til.
Koncerten startede kl. 17.00.
Hvor Klaus Rokkedal og Asbjørn Hansen spillede musik i lige godt en time.
Patienterne nød synligt at deltage, klappede og sang med – nogle blev meget berørte over musikken. Andre kommenterede musikken lidt, og havde lidt spørgsmål til musikken.
En enkelt skulle end dog have autografer.

Efter koncerten blev der holdt fælles julefrokost, fordelt på de 3 afsnit på Sikringen.– bordene var dækket af personaler og patienter i løbet af eftermiddagen og der var indkøbt juleplatter til alle.
Patienter der ikke normalt har fællesskab, havde fået lov til at spise i fællesskab, da vores sikkerhed var i top, i forbindelse med, at alt personale var indkaldt.

Dagen efter var koncert og julefrokost det store samtale emne – alle patienter havde positive kommentarer til både musik og mad, og syntes at det havde været en rigtig god aften.

Det har været en glæde for personalet på Sikringen at kunne være med til at kunne give Sikringens patienter en dejlig oplevelse.
Det har været muligt, ved at Håb i Psykiatrien har givet et beløb, der dækkede musik og drikkevarer i forbindelse med vores årlige julefrokost.
Men selvfølgelig også personalets velvillighed.

Under normale forhold, er vi jo kun det personale tilstede, så hverdag og sikkerhed kan opretholdes.
De fleste patienter på Sikringen er indlagt i mange år, og nogle patienter er isolerede på deres stuer.

Men takket være jeres fond, så har vi kunnet inddraget patienterne til at være lidt med i planlægningen og deltagelse i arrangementet.
Da de godt kan være meget afvisende og utrygge ved nye ting, og mange mennesker. Men p.g.a. at deres faste kontaktpersoner, og de mennesker de er trygge ved, var til stede, fik de den tryghed der gjorde at de kunne deltage, og få en god oplevelse.

Og de glæder sig allerede til næste arrangement, hvis vi igen skulle få den mulighed.
Det kan godt virke som meget lidt inddragelse af patienter, men i vores ” verden ” er det stort, at kunne få motiveret 22 patienter i et sådan et arrangement.

Vi har medsendt nogle få billeder af opsætning, udsmykning og musikere.
Da, vi ikke må vise billeder af vores pt.

VH
SL15
Sikringen Slagelse.

Billederne illustrerer de faste pladser og de op til tre personaler bag hver patient – og en meget fin pyntet sal!

Julemarked for alle

Julemarked for alle

Julemarked for alle

Rigshospitalet Psykiatrisk Center København

På afdeling 6221 åbent almen på rigshospitalet, er personalet meget glade for jul. Denne glæde var grundlaget for ideen om at arrangere et stort julemarked for patienter på afdelingen og de andre afdelinger på RH, for at dele og give denne glæde videre til vores patienter. Ideen om et julemarked blev en realitet, da vi kunne få en donation fra ”Håb i psykiatrien”. Herefter startede den store planlægning, personalet udviste stort angement, der blev handlet i Tyskland, klargjort kagedej med videre, lavet sanghæfter og forberedt jule quiz.

På dagen var næsten hele plejegruppen på arbejde, både for at kunne nå alle opgaverne, men også forbi samtlige personaler, havde et stort ønske om at være en del af dagen. Der blev gjort forskellige boder klar med hjælp fra patienter, der var boder, hvor man kunne klippe klister, lave appelsiner med nelliker, boder hvor man kunne bage jule småkager og lave konfekt. Boder hvor man kunne få gløgg, vafler, æbleskiver og brændte mandler. Derudover var der fælles julesang og der blev afholdt en jule quiz, med præmier til første, anden og tredje pladsen. Alle 21 patienter fra afdelingen var ude og deltog aktivt til julemarked, nogle var med fra forberedelsernes start og helt til slut, andre var med i det omfang de kunne overskue. Derudover var der patienter fra de andre fire afsnit i huset og en tidligere patient var kommet og hjalp med at lave brændte mandler. Der var stor tilslutning og god stemning hele dagen, en del af den gode stemning blev skabt af julemusik, som vi kunne spille ude i miljøet, på vores nye højtaler, som vi har kunne købe for penge fra ”Håb i psykiatrien”. En patient kommer efterfølgende og aflevere en seddel, hvor hun bl.a. skriver ”Et overvældende julemarked, så højt niveau, boder hvor der blev lavet hjemmelavet godter, det var overalt og jeg nød det i fulde drag, også selvom jeg havde det svært. Til aften sidder glæden stadig i mig. Tusind tak! Sådan noget løfter niveauet både på afdelingen og i sindet”. En anden patient udtaler ”Det er så hyggeligt, det må i gøre til en tradition hver jul”.

Juletraditioner igen og igen

Juletraditioner igen og igen

Juletraditioner igen og igen

Retspsykiatrisk afsnit R4 Sankt Hans

Kære Håb i psykiatrien.
Tak fordi i sørgede for, at det blev jul i R4. uden jer var det ikke sket.

Vi har haft en december præget af julehygge med forskellige små arrangementer, der endte ud i en skøn juleaften den 24 dec.
Den 12. december holdt vi en julefrokost, hvor vi hyggede med pakkeleg. Det var dejligt, at samles over noget fælles og frokosten var en stor succes. Pakkegaverne var pakket flot ind og var valgt med omhu ?

De 4 søndage i advent har patienterne stået tidligt op, og har bagt morgenbrød og nydt socialt fællesskab over morgenkaffen. Der har været mange gode decembersnakke.
Der har været en duft af julebag og appelsiner med nelliker i afsnittet og med alle de søde sager, har det været nødvendigt at øge aktivitetsniveauet for ikke at bule for meget ud. Vi har derfor skabt mulighed for fælles morgengymnastik, fælles gåture, og bordtennisturneringer. Dette med varierende deltagelse ?

Juleaften blev der fra morgenstunden bagt juleboller med en smag og duft af kardemomme og kanel – lavet sundt konfekt af dadler og mandler, samt gjort klar til aftenen. Bordet blev pyntet og julemusikken fyldte afsnittet. Den stemning fortsatte aftenen igennem og alle havde en god julefest, og fik gode julegaver. – tak for gaverne ?

Både patienter og personale har været meget aktive i forhold til at skabe en jul fyldt med traditioner og hjertevarme. Dette lykkedes til fulde takket været jeres bidrag til julen.

Tusind tak for jer, og tak for en dejlig julet december.